Spring højt af glæde for se jeres løn er stor i himlen

Hvad er glæde?

Tænker vi over dette spørgsmål, må vi nok erkende, at det ikke er så simpelt, som det først kan synes.
Vi prøver måske først at besvare det subjektivt, altså ud fra vores egne følelser og erfaringer; hvad gør mig glad? Her kan svaret være enkelt; mine børn, min partner, god mad, en god fest osv. I disse relationer og situationer kan den enkelte få en følelse af glæde, af lykke, noget som frembringer et smil. Vi kan mærke det inde i os, vi sitrer, musikken i ørene føles bedre, ja vi bliver en smule ’høje’, og vover os måske til et lille ekstra hop i vores gang.
Det er en fantastisk følelse. Men det er også en skrøbelig og flyvsk følelse.

Imens vi går her i en tilstand af lykke og drømmer os væk i vores egen glædesrus, bliver vi stoppet op. En sur mand, som i sin egen tilstand af vrede og ulykke ikke ser anden udvej end, at projicere denne vrede over på andre, kigger surt på os. Måske vrisser han lidt af vores barnlige og ubekymrede udstråling af glæde, og straks mærker vi denne negative indstilling. Vi tager den faktisk til os. På et øjeblik har denne fremmede sure mand gjort os selvbevidste; vi begynder at tvivle på os selv, så vi måske fjollede ud? Ja vi begynder faktisk at stille spørgsmålstegn ved hvorfor vi egentlig var så glade. Vores sindstilstand er vendt, og glæden må vige for den kendsgerning, at vores glæde ikke nødvendigvis er andres. Den modtages ikke nødvendigvis af andre.

Denne type glæde afhænger af vores egen sindstilstand, og vores egne præferencer. Den er relativ, og kan derfor forgå, relativt nemt. Den indeholder ikke noget universelt, altså noget der gælder for alle. Forskellen på hvad der gør en ung kvinde i Brøndbyøster glad, kan variere ubeskriveligt meget ift. hvad der gør en ældre mand i Indien glad.

Livets vilkår

Når vi kigger på vores verden, må vi indse, at den ikke altid lægger op til at glædes. Vi har krig, vi har sygdom, og vi har tilintetgørelsen, altså døden. At vi fødes og at vi dør er livsvilkår. Det er ikke noget vi kan ændre på.

Ærkebiskop Desmond Tutu beskriver det således: »Livet er fyldt med udfordringer og med modgang…Frygt er uundgåelig, ligesom smerte og i sidste ende døden er det« (Glædens bog)

Vi lever i en verden hvor glæden, det gode, ikke altid er det mest åbenlyse. Mennesker kaprer fly, mennesker starter krige, børn dør af cancer, og uundgåelige naturkatastrofer rammer og dræber, oftest de fattige. Kigger vi på verden igennem objektivitetens øje, kan glæden endda forekomme som at eksistere på trods.

Nogle mener at det er menneskets egen skyld når verden synes ond og forladt for alt glæde. Javist, mennesker kan stjæle glæde og bringe ondskab, men meget ondt er også uden for menneskers hænder. Et sygt spædbarn og en vulkan der går i udbrud kan dog ikke tillægges mennesker. Døden i sig selv kan ikke tillægges mennesker.

Så hvorfor findes glæden overhovedet? Hvordan kan den overhovedet findes? For det gør den noget så absolut!
Glæden har altid et objekt, noget den peger hen imod. Før nævnte vi eksemplet med glæden over ens børn. Men det er den relative glæde! Før glæden kan blive universel og indeholde noget, som vi alle kan glædes over, må den pege på noget der i sig selv er absolut.

Evangeliet: Det glædelige budskab! 

’spring højt af glæde for se jeres løn er stor i himlen’ Luk. 6,23

Vi som mennesker er tilbøjelige til at tænke det relative som absolut, og det absolutte som relativt.
Vi lever, som var vi selv grunden til, at vi er skabt. Vi lever som havde vi magt over vores tilintetgørelse, som om, at vi kan holde døden på afstand, ja måske endda undvige den. Og på grund af dette findes vores glæde ofte i det der er forbigående.
Men vil vi finde, og vil vi forstå og mærke den universelle og den absolutte glæde, skal vi vende vores blikke mod det som er absolut og universelt.
Gud.

I evangelierne får vi fortalt to ting som er eksistentielle for glæden;
Gud har åbenbaret sig som kærlighed i Jesus Kristus, og Jesus Kristus overvandt døden. Her er den absolutte glæde! Vi lever i verden på godt og ondt, men Gud, Ham som har skabt os, lover os den evige glæde, det evige liv. Han lover os at tage imod os. Han lover os at vi har et hjem, uden lidelse, uden smerte og ondskab, hos Ham. Vi skal ikke bare hoppe en ekstra gang af glæde, nej; vi skal springe!
Han forstår vores byrder, og når vi er i vores største sorg, når tilintetgørelsen står for døren og har tromlet vores glæde som grus, er det i Hans glædelige budskab at den sande, universelle, og absolutte glæde findes.

Happy wife happy life og Du er din egen lykkes smed. Det første udsagn viser den menneskelige tilbøjelighed til at lade andre skabe og påvirke vores glæde. Det andet udsagn giver os selv magten. Glæden skal pege mod noget, for den skabes i relation, og den er ikke noget uden sit objekt. Så måske skulle det i stedet lyde; Evige Gud, lad min glæde komme fra dig.

Louise Ekelund
Sognepræst i Brøndbyøster Kirke