Logo of church

Er du lige flyttet hertil?

# Nyt fra Jakobskirken

Udgivet af Mogens Ohm Jensen lørdag d. 19. november 2022 kl. 00:00.
© Lene Ann Nielsen
Er du lige flyttet hertil?

Er du flyttet til sydbyen i Roskilde for nylig? Vi byder hjertelig velkommen til vores farverige bydel og i vores lokale folkekirke. Her finder du et godt fællesskab og får inspiration til at leve livet i tro, håb og kærlighed.

I det kreative miljø i Jakobskirken synger vi meget sammen. Der bliver grint meget, talt meget og lyttet meget. Fællesskabet er rummeligt og du vil møde mennesker, som ligner dig, og nogen, som er meget anderledes end du er. Glade børn, engagerede voksne og erfarne ældre mødes på kryds og tværs. Vi har erfaring for, at forskelligheden er berigende. Den gør verden større og sætter kulør på livet!

I folkekirken lægger vi vægt på, at man skal kunne sige sin mening og blive taget alvorligt. Her kan du både nyde og yde, alt efter hvad du har tid og lyst til. Så sig til, når du har noget på hjerte! Email: viskaber@jakobskirken.dk

Præsentationsfolderen giver dig nogle smagsprøver på de fællesskaber, der trives i Jakobskirken, både om søndagen og til hverdag. Her på hjemmesiden og på facebook: Jakobskirken kan du se, hvad der appellerer til dig og din familie. Du er velkommen til at være med!