Vil du være medlem af menighedsrådet?

# Nyheder

Vil du være medlem af menighedsrådet?

Har du lyst til at være medlem af menighedsrådet ved Kildevældskirken, har du muligheden nu.

Aktuelt er der for få medlemmer i forhold til lovkravet, og derfor vil der i foråret bliver afholdt suppleringsvalg. I alt skal der indvælges 4 medlemmer og gerne 2 suppleanter.

Prik dig selv, naboen eller en god ven på skulderen og bliv inspireret til at stille op til valget.


To møder  
Suppleringsvalget er delt i to. Tirsdag den 21. februar kl. 19.00 indbyder menighedsrådet til et orienteringsmøde, hvor der bliver redegjort for valget. Selve valghandlingen, den såkaldte valgforsamling, finder sted måneden efter, tirsdag den 21. marts 19.00. Begge møder finder sted i kirkens krypt.

 

  1. Orienteringsmødet den 21. februar har følgende dagsorden:
    1. Velkomst ved menighedsrådet.
    2. Valg af dirigent.
    3. Orientering om arbejdet i den forløbne funktionsperiode og orientering om det kommende menighedsråds opgaver.
    4. Visioner, ønsker og ideer til det kommende menighedsråd. Oplæg ved menighedsrådet og debat.
    5. Redegørelse for det seneste års regnskab samt det kommende års budget.
    6. Orientering om datoer og regler for opstilling og valgforsamling, og orientering om muligheden for at udløse afstemningsvalg.
    7. Oplysning om antallet af kandidater, der skal vælges til menighedsrådet.
    8. Foreløbigt overblik over, hvem der eventuelt er interesserede i at opstille som kandidater og stedfortrædere på valgforsamlingen.

 
Menighedsmøde I forbindelse med orienteringsmødet den 21. februar vil menighedsrådet afholde det årlige menighedsmøde. Her vil rådet redegøre for sidste års regnskab og det kommende års budget. Menighedsrådet aflægger beretning om rådets virksomhed i det forløbne år og orienterer om den planlagte virksomhed i det kommende år.

Du vil måske også kunne lide...