FARVEL TIL 100 METER SKOVEN

I løbet af de senere år har vi flere gange besøgt 100-meter skoven, hvor Peter Plys og hans venner bor.

Her er Jacob en fast gæst, for Peter Plys er jo Jacobs bamse.

Men nu er Jacob efterhånden blevet en stor dreng, og han skal, som så mange andre store drenge i England, på kostskole.

Inden går han selvfølgelig ud i 100 meter skoven for at sige farvel til sine venner.

Han starter hos Uglen (ellers ville den blive fornærmet). Uglen tager afskeden med sin sædvanligt tilbagelænede ophøjethed: ”Du skal bare huske, hvad du har lært af mig”, siger den.

Også Kængu har nogle gode råd med til Jacob: ”Husk altid at holde fødderne varme, siger hun”, imens hun prøver at trøste Kængubarnet, der synes det hele er meget sørgeligt.

Ninka Ninus mener, Jacob kommer til at savne de mange, gode grøntsager, som han har dyrket, så den giver ham en gulerod med. Og Æslet siger selvfølgelig med sin sædvanlige pessimisme:  ”Det måtte jo komme, for sådan er livet. Det gode bliver ikke ved.”

Til sidst går Jacob hen for at sige farvel til sin bedste ven, Peter Plys. Her finder han også Grisling. Grisling sige: ”Åh, du godeste, hvordan skal vi dog klare os uden dig”. Også Plys mener, at det bliver svært, men Jacob trøster dem. Han siger, at tiden går, og det er nødvendigt at følge med den. ”Jamen, behøver den gå så hurtigt”, spørger Plys. ”Du dumme gamle bjørn, siger Jacob, tiden går da bare, det kan man ikke lave om på.” ”Er du sikker”, siger Plys, der ser på sit ur, der altid er et kvarter over tre. ”Måske har du ret, Plys”, siger Jacob. ”for når mine forældre har gæster, og desserten er spist, og jeg stadig skal sidde stille ved bordet, så føles fem minutter som fem timer, men når jeg er ude at lege med jer, så føles fem timer, som fem minutter.”

De snakker lidt om det, og til sidst siger Jacob. ”Det bedte er, at vi har evigheden.” ”Hvad er det,” spørger Plys, der igen ser på sit ur, der jo evigt står på kvart over tre.  ”Det betyder”, siger Jacob, ”at vi altid er sammen”. ”Vi er evigt sammen med alle dem, vi har holdt af, for vi kan jo huske dem for evigt”.

Tak for 34 år i Tårnby. Jeg er sikker på, at jeg fremover både i tiden og i evigheden vil huske jer alle. De bedste ønsker for fremtiden.

                                                                                                    Ida Nielsen

Illustration: "Jacob og vennerne" af Agnethe Askgaard Jepsen©️