Logo of church

Schweiz - præst søges til projektstilling

# Ledig stilling præst

Udgivet tirsdag d. 23. april 2024 kl. 14:00
Schweiz - præst søges til projektstilling

2-årig projektstilling som præst ved Den Danske Kirke i Schweiz

Har du lyst til et udfordrende og indholdsrigt arbejde i et flersproget og spændende land med mange traditioner og et internationalt miljø? Så har du mulighed for at søge denne unikke og udfordrende stilling. Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK)  søger en fuldtidspræst til tjeneste i Den Danske Kirke i Schweiz med bopæl i Genève.

Grundet en ekstra bevilling fra DSUK er det muligt for kirken at ansætte en fuldtidspræst i en projektperiode på 2 år til besættelse den 15. august 2024 eller efter aftale. Stillingen har tidligere været en volontørstilling. I den 2-årige periode vil menigheden gerne se på muligheder, hvordan Den Danske Kirke i Schweiz kan udvikle sig. 

Det bliver din opgave at varetage de faste gudstjenester og andre kirkelige handlinger i de danske menigheder i byerne Genève, Basel, Bern og Zürich. Dertil kommer konfirmandundervisning og konfirmationer i Genève og Zürich. Vi forventer, at du deltager i kirkens sociale og kulturelle arbejde, og at du medvirker ved redigeringen af kirkens blad, der udkommer tre gange om året. Der er ikke andre fastlønnede medarbejdere ved kirken end præsten. 

Din kommende bopæl bliver i bydelen Grand Saconnex i Genève, hvor ”præstegården” er en stor, lys og dejlig lejlighed på 3. sal (med elevator) med en fantastisk udsigt til Jura bjergene. 

Du kan glæde dig til et udfordrende og indholdsrigt arbejde i et flersproget og spændende land med mange traditioner og et unikt internationalt miljø.  

Om kirken

Den danske Kirke i Schweiz er tilknyttet Danske Sømands- og Udlandskirker. Kirken fejrede i 2022 sit 75-års jubilæum – idet de første danske gudstjenester i Schweiz kan spores tilbage til 1947. På dette tidspunkt oprettedes Det Lutherske Verdensforbund og Kirkernes Verdensråd i Genève, og det var ansættelsen af danske præster i disse organisationer, som var med til at muliggøre afholdelse af gudstjenester og oprettelse af en dansk menighed i Genève. I de første mange år var der ingen særlig struktur på kirkens arbejde. De danske præster stillede sig frivilligt - og uden betaling - til rådighed samtidig med, at de varetog deres arbejde i Genève.

Kirkens indtægter stammer fra bidrag fra Danske Sømands- og Udlandskirker og donationer fra menighederne, betaling for kirkelige handlinger, samt fra afholdelse af forskellige arrangementer året igennem - blandt andet julestuer. Menighederne afholder alle udgifter til kirkens drift – herunder betaling for leje af kirker, honorar til organister og kirkesanger. Kirken er således helt afhængig af bidrag og støtte fra menigheden. 

Ansættelsesvilkår                    

  • Præsten ansættes og udsendes af Danske Sømands- og Udlandskirker. Nærmere oplysninger om DSUK på www.dsuk.dk.
  • Lønindplacering sker i Lønramme 16/31 i lov om tjenestemandslønninger. 
  • Præsten ansættes efter de gældende regler i DSUK's overenskomst med Præsteforeningen. Der er rådighedstillæg og et udetillæg. I forbindelse med ansættelse af præster med mulighed for optagelse i Pensionsordningen af 1950 søger DSUK straks og uden ugrundet ophold om pensionsmæssig optagelse i ordningen, jf. det til enhver tid gældende regulativ herfor. For øvrige præster og i tilfælde af afslag på optagelse i Pensionsordningen af 1950 indbetaler DSUK fra ansættelsens påbegyndelse et samlet pensionsbidrag på 17,1% af den samlede løn til PFA.
  • DSUK sørger for aftaler med SKAT, social sikring etc. og hjælper med alle nødvendige praktiske opgaver i forbindelse med udsendelsen. DSUK står for flytning og rejse.
  • Tal evt. med din biskop om mulighed for orlov.

Yderligere information om stillingen

Menighedsrådet ved Aino Askgaard, send en mail på ainoaskgaard@hotmail.com for at aftale en tid.

Nuværende præst i Schweiz Agnete Brink, tlf.: +41 763726387 eller +45 41905981, e-mail: dankirke@bluewin.ch

Udlandsprovst Selma Ravn, tlf.: +45 70 26 18 28, e-mail: SR@dsuk.dk

Biskop Peter Skov-Jakobsen, København, er tilsynsførende biskop for menigheden og kan kontaktes på tlf.: +45 33476500, e-mail: pesj@km.dk

Et prospekt med oplysninger om Schweiz, kirken, præstebolig etc. finder du her

Se også kirkens hjemmeside: www.dankirke.ch og Facebookside

Ansøgningsfrist: 24. maj 2024 kl. 12.00

Ansøgning vedlagt en prædiken over selvvalgt tekst sendes til HR-sekretær Margareta Bærentzen på mab@dsuk.dk. Hvis du vedlægger dokumenter med personfølsomme oplysninger som cpr.nr. etc., bedes du sende hele din ansøgning via dette link

Se i øvrigt www.dsuk.dk for mere udførlig omtale af Danske Sømands- og Udlandskirker.

 

 

 

 

Du vil måske også kunne lide...