Renovering: Sct. Michaelis Kirke får et nyt kirkerum for alle

Der er mange følelser omkring renoveringen af Sct. Michaelis Kirke. "Vi har en stor og aktiv menighed, der har ejerskab for kirken," forklarer formanden for menighedsrådet.

Interview af Anette Ingemansen

Det er sjældent, at arkitekter oplever så stærkt et engagement og medspil omkring en renovering af en kirke, som de har gjort det i Sct. Michaelis Kirke i Fredericia.

Det fortæller Asbjørn Asmussen, der er formand for menighedsrådet. Han er i løbende dialog med arkitektfirmaet, der står bag renoveringen af kirken, som påbegyndes i september og slutter til april næste år.

"Jeg ser det som et udtryk for, at vi har en stor og aktiv menighed, der har ejerskab for kirken, og derfor har mange følelser omkring en renovering," forklarer formanden.

Det ses tydeligt, at kirken i mange år har været brugt af et hav af mennesker til rigtig mange forskellige arrangementer.

"Kirken har ikke ændret sig væsentlig siden branden for 60 år siden, så man skal ikke gå meget rundt for at se, at den trænger til en gennemgribende istandsættelse," siger Asbjørn Asmussen, der oplyser, at renoveringsplanerne har været undervejs i flere år. "Kirken var så slidt, at den skulle igennem en større istandsættelse. Derfor besluttede menighedsrådet for fire år siden, at man ville gøre det ordentlig og få lavet en arkitektbaseret helhedsløsning, der løfter kirken op til i dag."

En brugskirke

Renoveringsprojektet afspejler en overordnet vision, som kirken har for dens arbejde."Vi vil gerne være en folkets kirke, der er fyldt af liv, og hvor alle er velkommen," understreger Kristoffer Bruun Simonsen, der er den ene af kirkens to præster.

"Vi betragter kirken som brugskirke, der skal kunne rumme alle og bruges af alle aldersgrupper."

Menighedsrådsformanden nikker: "Vi har prioriteret det funktionelle højest og dernæst det historiske og det æstetiske."

Renoveringen er på grund af økonomien delt op i to faser. "I september tager vi hul på den første fase, der omfatter selve kirkerummet. Den indbefatter gulv, loft, vægge, korparti og logerne," fortæller Asbjørn Asmussen. "Vi fjerner også rækværket op mod alteret, så kirkerummet fremstår som et helt rum. Rækværket spænder ofte ben for forskellige aktiviteter og tager på den måde noget af fleksibiliteten fra rummet."

Præsten glæder sig til, at rækværket kommer væk. "Da jeg begyndte som præst, følte jeg mig ensom, da jeg stod ved alteret. Der var langt ned til menigheden. Flere gange tænkte jeg på, om jeg ikke skulle sætte mig på den forreste bænk for at komme tættere på mennesker," siger Kristoffer Bruun Simonsen.

Bevægeligt kirkerum

Som en del af moderniseringen fjernes de gamle kirkebænke og erstattes af nye.

"Vi får nye kirkebænke, som vi også kan flytte rundt på. Det giver muligheder for at bruge kirkerummet på nye måder," forklarer menighedsrådsformanden. En pointe med renoveringen er også en bedre akustik i kirken.

"Vi vil gerne løfte fællessangen, og lade musikken nå længere ud i rummet, end det gør i dag."

Præsten ser frem til at få et mere fleksibelt og bevægeligt kirkerum. "Det giver os muligheder for at lave forskellige typer af gudstjenester og aktiviteter, der kan favne mange forskellige aldersgrupper. Jeg er glad for det nuværende kirkerum, men det har den udfordring, at vi let bliver lidt fastlåste i de aktiviteter, vi kan lave."

Der er også planer for en ny prædikestol og døbefont. Det bliver et kunstprojekt, som menighedsrådet særskilt vil søge fondsmidler til. Indtil videre genbruges den nuværende døbefont, og den gamle prædikestol erstattes af en midlertidig. "Prædikestolen indgår som en del af ideen med et mere fleksibelt kirkerum, hvor den kan flyttes, alt efter hvilken gudstjenesteform den skal bruges til," forklarer Asbjørn Asmussen.

I renoveringsprojektet tages der højde for, at kirken har en lang historie som garnisonskirke.

"I det nye kirkerum bevarer vi de blå og røde farver, og for eksempel vil kommandantlogen få garnisonens røde farve. Denne farve går også igen på bænkene, og knæfaldet ved alteret får garnisonens blå farve,"

Fortæller Asbjørn Asmussen, der oplyser, at det som hænger på væggene i kirken, bliver bevaret.

Svære følelser

Renoveringen af kirken betyder et farvel til noget trygt og kendt og goddag til noget nyt og anderledes.

"Vi ved, at renoveringen er en følelsesmæssig svær proces. Alle skal vide, at vi ikke bare skøjter hen over det svære, men at vi har det med i vores beslutninger," forklarer Asbjørn Asmussen.

"Renoveringen sker ikke for at fjerne noget fra kirken eller træde nogen over tæerne, men fordi vi tror, at renoveringen vil give nye gode muligheder for at være en endnu bedre kirke for alle," uddyber Kristoffer Bruun Simonsen, der står for den sidste gudstjeneste i kirken den 20. august, inden den lukker.

Det er med en vis vemodighed, at vi siger farvel til noget, vi holder meget af. Men vi gør det også med taknemmelighed over et rum, som har fungeret godt i lang tid, og som har været ramme for rigtig mange menneskers håb og trøst.

Det er også Kristoffer Bruun Simonsen, der byder velkommen til den første gudstjeneste den 27. august i missionshuset. Her holdes søndagens gudstjenester, mens kirken renoveres.

Kirkelige handlinger såsom bryllupper og begravelser foregår i Den Reformerte Kirke eller Trinitatis Kirke.

Gudstjenester i Fredericia missionshus

Valget af missionshuset som midlertidigt gudstjenestested blev løsningen, efter at menighedsrådet havde undersøgte alle relevante muligheder inden for voldene.

"Det er missionshuset, som bedst opfylder vores kriterier. Det er helt klart det billigste sted, rummet er nemt at indrette til gudstjeneste, det kræver færrest medarbejderressourcer, og det ligger tæt på kirken. Der er samtidig gode faciliteter til børneaktiviteter og til kirkekaffe," fortæller præsten.

Der er også en anden grund til, at det giver god mening at holde gudstjeneste i missionshuset. "Der har i mange år været en god forbindelse mellem missionshuset og kirken. Det var præsten i Sct. Michaelis Kirke, Gøtsche, der i sin tid grundlagde missionshuset. Siden har præsterne i kirken haft et tæt forhold til missionshuset," forklarer Asbjørn Asmussen. Han oplyser, at alle arrangementer, der foregår i Michaelisgaarden, ikke bliver berørt af renoveringen.

Spændende med nye rammer

Det vil blive en anden oplevelse at komme til en gudstjeneste i missionshuset. Der er ikke klokker, som ringer til gudstjeneste, eller et orgel, der ledsager salmerne.

"Vi kan ikke tilbyde den samme totale gudstjenesteoplevelse, så det er naturligt, at der er nogle, som måske vælger at komme i andre steder, mens kirken renoveres," forklarer menighedsrådsformanden. Han håber dog, at gudstjenesterne i missionshuset også udfordrer menigheden på en god måde

"Det kan være sundt at blive mindet om, at det at være kirke ikke er lig med at være i et bestemt rum, men at det er at være sammen om et budskab," siger Asbjørn Asmussen. 

"Jeg håber, at det kan styrke fællesskabet i menigheden, at vi er sammen i nogle andre rammer. Der er nogle praktiske ting, vi skal finde ud af at gøre på en ny måde ved at holde gudstjeneste et andet sted. Det kan være sundt at prøve af."

Præsten er også spændt på gudstjenesterne i missionshuset. "Det er et privilegium som præst at være med i overgangen fra noget gammelt til noget nyt. Jeg tror, at vi kommer til at se med nye øjne på gudstjenesten og fællesskabet i menigheden," fortæller Kristoffer Bruun Simonsen. "Jeg er i stor forventning til den opblomstring, vi forhåbentlig vil opleve ved at få nye rammer"

Læs mere om renoveringsplanerne.