Logo of church

Højmessen under lup - Klokkeringning

# Præster

Udgivet fredag d. 26. januar 2018 kl. 10:15
Højmessen under lup - Klokkeringning

Blog af sognepræst Bjarne Hvid

Ikke så ringe

“Det er mit virke at kalde til kirke, både unge og gamle om Guds ord at samle.”

Sådan står der på den nyeste af Sct. Michaelis Kirkes tre store kirkeklokker. Den er fra 1994 og erstatter den klokke, som blev beskadiget under branden i 1955.

Klokkeringningen er altså kirkens indbydelse til at samles til gudstjeneste. Der ringes forud for enhver kirkelig handling: Kom og vær med!

Men gudstjenester annonceres jo i kirkebladet, i aviserne og på internettet. Hvorfor forstyrre dem, som hellere vil blive hjemme?

Klokkerne ringer, fordi kirkens budskab ikke er for de specielt interesserede eller de hyperreligiøse. Klokkerne skal minde alle og enhver om, at kirken er der for deres skyld, og at alle er velkomne - med eller uden religiøs baggrund.

Bedeslagene

De sidste ni klokkeslag inden gudstjenesten kaldes "bedeslagene". Tre gange tre slag svarende til den treenige Gud: Faderen, Sønnen og Helligånden. Sådan bekendtgøres det ud over hele byen, at gudstjenesten ikke er præstens forestilling. Det er faktisk den treenige Gud, som ønsker at møde os gennem sit ord, når vi samles i kirken. Klokkerne formidler hans indbydelse!

Samtidig er bedeslagene bøn til Gud, og klokkerne opfordrer alle til at bede med:
Ære være Gud Fader, som har skabt os. (3 slag)
Ære være Gud Søn, som har forløst os. (3 slag)
Ære være Gud Helligånd, som leder os til salighed. (3 slag)

Morgen og aftenringning

På samme måde er det med morgen- og aftenringningerne. Kirkeklokkerne “ringer solen op” og “ringer solen ned”, siger vi. Men mon ikke solen selv kan finde ud af det uden klokkeledsagelse? Jo, klokkerne vil noget andet: de vil minde om og opfordre til den daglige morgen- og aftenbøn. Stands op, når du hører kirkeklokken, og bed en bøn til kirkens Herre - det er ikke så ringe!

Brugen af kirkeklokker stammer i øvrigt fra omkring år 600 og bredte sig fra Rom til resten af Europa. Den ældste kendte danske kirkeklokke er “Hedebyklokken” fra omkring år 900.

Læs mere: Højmessen under lup

Denne blog er en del af en tema-række om, hvad der sker i højmessen og hvad de enkelte led betyder. Vi håber, at tema-rækken kan inspirere og vejlede til fornyet glæde over hver søndag at fejre højmesse.

Læs flere artikler i tema-rækken "Højmessen under lup".

Du vil måske også kunne lide...