Prædiken fra 350 års jubilæum

Prædiken af Sogne- og garnisonspræst Kristoffer Bruun Simonsen ved Sct. Michaelis kirkes 350 års jubilæum søndag d. 3. juni 2018.

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas:
En i skaren sagde til Jesus: »Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig.«
Men han svarede: »Menneske, hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?«
Og han sagde til dem: »Se jer for og vær på vagt over for al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod.«

Og han fortalte dem en lignelse:
»Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst.
Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods.
Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad!
Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.« Luk 12,13-21

Fest
I dag er det fest. Forberedelserne har været i gang i flere år og mange gange har jeg taget mig selv i at ryste helt i kroppen af forventningsglæde og spænding. For nu er der fest.

Der er fest, fordi kirken her i 350 år har været tilholdssted for forkyndelse af Guds ord og har været samlingssted for det store fællesskab af kristne i hele vort samfund. Et fællesskab, hvor enhver er velkommen, og hvor vi inderligt ønsker, at enhver skal føle sig velkommen. Uanset køn, rang, hudfarve, seksualitet eller historik. For kirken er for alle.

Garnison og Tyske kirke
Oprindeligt blev denne kirke kaldt ”Tyske kirke”, fordi den blev grundlagt for at betjene byens store islæt af tyske immigranter og ikke mindst garnisonen, der dengang overvejende var tysktalende.

- Kirken er altså grundlagt med et ønske om at være garnisonskirke.
- Og kirken er grundlagt med et særligt fokus på de svagt stillede i vort samfund.

Da jeg kom til kirken som præst for 2,5 år siden, oplevede jeg dette i fuld udstrækning: Garnisonen var tydeligt til stede, ligesom i dag, og der var en stor gruppe af flygtninge og migranter fra Iran og Syrien. Selv om de mange flygtninge havde det svært og sproget gjorde det vanskeligt at kommunikere, gav det en utrolig rigdom og glæde til kirkens fællesskab og liv, at de var her.

- Det blev så konkret og tydeligt, at kirken er for alle.
- Det blev så konkret og virkeligt, at Gud fortsat bringer sin kærlighed til mennesker. At han bringer sin rige nåde – en rigdom, der overskygger alle andre skatte, vi kan samle.

Fest til Guds ære
Så i dag er der fest. Men vi fejrer ikke kirken i sig selv. Vi fejrer ikke vore egne bedrifter og succeser.

- Det, vi fejrer, er den rige nåde og de gaver, som Gud har givet kirken og mennesker i kirken igennem alle årene.
- Vi holder fest for at takke og hylde vor Skaber og frelser og livgivende Helligånd, der har gjort alt dette muligt gennem 350 år.

Hvad er rigdom?
I dagens evangelietekst møder vi nogle mennesker, hvor festen desværre er sluttet og i stedet endt med bitter konflikt. Derfor bliver Jesus spurgt af en mand i skaren om at løse arvekonflikten, så manden selv kan få større rigdom.

Men Jesus svarer ved at sige, at et menneskes liv ikke afhænger af, hvad det ejer. Og så fortæller han en lignelse, der viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilke skatte vi samler os og bygger vort liv på.

Huskevers ved Børnekirken
For at give en visuel vinkel på budskabet i Jesu lignelse, vil jeg nu invitere børnekirken frem til trappen. De kommer ind af døren bagerst og bærer på en stor kiste.

Børnekirken er et team i Sct. Michaelis Kirke, der flere gange om året arrangerer og afvikler børnegudstjenester i sognegården. Vi kalder det: ”Børnekirke - Børn, der laver kirke for børn”. Hver gang børnekirken arrangerer gudstjeneste har de et fint lille indslag, de kalder ”Huskevers”. Det handler om at sætte fokus på et vers fra Bibelen, som man skal ligge særligt mærke til.

Huskevers: For hvor din skat er, der vil også dit hjerte være (Matt 6,19).

Jesu ord i dagens evangelietekst giver anledning til at stoppe op og overveje:
- Hvad vores skat?
- Hvilken rigdom samler vi på?

Mon ikke I alle kan udpege noget, der står som et særligt udtryk for rigdom i jeres liv og hverdag. Det, der er jeres dyrebareste skat. Mens I reflekterer over det spørgsmål, vil børnekirken liste ud igen. Og jeg synes I skal give dem en stor klapsalve som tak for hjælpen.
- Hvad er vores skat?
- Hvilken rigdom samler vi på?

Når vi i dag fejrer jubilæum, står det for mig som et udtryk for stor rigdom:
- Det er en rigdom, at der gennem 350 år har været et fællesskab i denne kirke om forkyndelsen af Bibelens ord og glæden over Jesu opstandelse.
- Men glæden og rigdommen ved Jesu opstandelse kan for mange være svært at forholde sig til, fordi det virker så fjernt fra vores dagligdag. For et par år siden lærte jeg noget om opstandelses-rigdommen, som jeg sent vil glemme.

Historie om de tomme æg
Mens jeg studerede for en skønne dag at kunne blive præst, mødte jeg en rutineret ældre dame, der hedder Magda. Hun var leder i en juniorklub.

Hun havde været skolelærer i mange år og havde oplevet mange børn med pædagogiske udfordringer. Men som hun ærligt udtrykte det, var der er få, der havde givet hende så meget besvær som Jesper i juniorklubben.

Jesper havde fået flere diagnoser og gik i specialklasse. Alligevel ville han gerne være med i juniorklubben. Magda havde flere gange spekuleret på, om han overhovedet fik noget ud af at være med, eller om han mest bare gjorde det hele mere besværligt.

På et tidspunkt havde de et tema om opstandelsen. Den første uge sluttede med, at Magda gav dem alle en opgave: Hver junior fik et stort æg i plastik, som de skulle tage med hjem, for i løbet af ugen at finde noget at putte deri, som symboliserer nyt liv. 

Det var med en stor portion spænding, at Magda kom til junior ugen efter. Hun kunne fornemme på juniorerne, at de også var spændte på at se, hvad der gemte sig inden i de mange fine æg.

Magda åbnede det første æg: Her lå et lille frø, fordi et frø kan spire, når den kommer i jorden. Selv om det ser dødt ud, så indeholder det evnen til at give nyt liv, når det begynder at gro.

I et andet æg lå en sten med mos omkring, ganske enkelt fordi det er imponerende, at mos kan gro på en sten, som ellers er sten død.

Og så kom Jespers æg.
Hun var meget nervøs for at åbne Jespers æg, fordi hun ikke anede om, han overhovedet havde forstået opgaven. Hun havde forgæves forsøgt at spørge ham lidt ind til opgaven, men han ville ikke snakke om det.

Hun åbnede ægget langsomt, mens hun forberedte sig på, hvad hun skulle sige, for at redde situationen, hvis det gik galt.

Og ægget var tomt!!

Magda blev helt paf og i sin forvirring lagde hun bare ægget på bordet igen, fordi hun håbede, at ingen ville opdage noget.

- Men Jesper råbte: Magda – skal du ikke også sige noget om mit æg?
- Men ægget var jo tomt, indskød hun forsigtigt.
- Og så svarede Jesper frimodigt: Ja, men Jesu grav var jo også tom!

Det allerstørste
Da der kort efter blev en lille pause, måtte Magda sætte sig ned og tørre en lille tåre af sin kind. For der blev hun mindet om noget meget vigtigt:

Her var en dreng, som vi alt for let kommer til at tænke skidt om: - At han er en, som ikke kan opnå særligt meget og som kommer til at koste en masse besvær. - At han er en, der ikke har særlig meget rigdom at samle på.

Men han havde netop fundet og vundet den allerstørste rigdom

Uanset hvilket menneske jeg står over for, har jeg den oplevelse med i baghovedet. For den oplevelse lærte mig noget vigtigt om rigdom.
- At rigdom også er når man får lov til at se et medmenneske vokse og lykkes.
- At rigdom ikke altid kan måles efter de standarder vi plejer i vort samfund.

For den her unge dreng havde fundet den største skat, man kan finde: At Jesu tomme grav er det historiske og sande vidnesbyrd, der har potentiale til at bringe håb, trøst og tilgivelse til ethvert menneske. Både til det menneske, der er brudt og såret. Og til det menneske, der synes at have uanede mængder rigdom.

Jesu arv
Dagens evangelietekst begyndte med, at en mand i skaren spurgte Jesus om hjælp til at løse en arvekonflikt, så manden selv kunne tjene større rigdom.
Jesus svar viser os, at manden, der var havnet i en bitter arvekonflikt havde misforstået betydningen af rigdom. Derfor stræbte han efter den forkerte arv. For ved sin død og opstandelse har Jesus givet os en langt større arv. En arv, der ikke kan måles med jordisk gods og aldrig vil ophøre.

Det er en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til os, ligesom apostlen Peter har skrevet det. Den arv har givet grobund for at være kirke på dette sted i 350 år. Fordi den arv hele tiden skal rækkes videre til de næste generationer – i kærlighed og sandhed. Den arv er den største rigdom, et menneske kan finde.

Uanset vores køn, rang, hudfarve eller historik, så bliver den arv givet til ethvert menneske, som vil tage imod Jesu nåde og barmhjertighed. For den arv er for alle. Både det menneske, der er brudt og såret, og det menneske, der synes at have uanede mængder rigdom.

Jesu arv er for alle. Og derfor er kirken for alle.

Amen.