Højmessen under lup: Bønner / kollekter

Af Bjarne Hvid

Denne blog sætter fokus på tre af de bønner, der bedes i enhver højmesse:
- Indledningskollekt
- Kirkebøn
- Slutningskollekt / takkebøn.

En samtale mellem himmel og jord

Højmessen er kommunikation. En samtale mellem himmel og jord – Gud og menigheden. Vi lytter, når Gud taler gennem bibellæsninger og prædiken. Gud lytter, når vi samles i lovsang og bøn. Gud hører bøn, men i bønnen kan vi også høre Gud!

Gennem bønnen henvender vi os nemlig til ham, om hvem Jesus siger: ”Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det” (Matt 6,8). Bøn er altså ikke, at vi skal fortælle Gud noget, han ikke ved i forvejen. Bøn er i stedet at lade Gud være Gud i alle de forhold, som bønnen nævner. Vi beder os ind i Guds vilje, og dér kan vi med hjertet ”høre” Guds omsorg helt ind i hverdagens konkrete situationer. Vi beder os ind i barneforholdet til den Fader, der godt ved, men gerne vil lytte!

Derfor fortsætter Jesus i de følgende vers med at lære sine disciple Fadervor (Matt 6,9-13). Den faste bøn, som er barneforholdets fortrolige samvær med Gud – og alle Guds børns fællesbøn. Med den lægger vi det nydøbte barn i Guds hånd, og med den samles Guds børn ved alterbordet for at modtage nadverens gave og velsignelse.

Lad os ALLE bede!

Umiddelbart før højmessens første læsning fra alteret bedes indledningskollekten, som indholdsmæssigt er med til at anslå den enkelte søndags tema. Selve ordet ”kollekt” hentyder til bønnens karakter af fællesbøn – en kollektiv og samlende bøn. I gudstjenesten er vi nemlig fælles om at være i bønnens fællesskab med Gud! Det er ganske vist præsten, der beder for, men med et ”Lad os alle bede!” vender han sig mod alteret og beder som repræsentant for og en del af hele menigheden. Derfor lytter menigheden ikke bare til bønnen. Den beder med! Man kan evt. slå op i Salmebogen og bede med på dén måde, for kollektbønnerne står sammen med søndagens bibellæsninger bag i Salmebogen.

Et verdensomspændende fællesskab

Der er mindst to forskellige indledningskollekter til hver søndag: Én fra reformationstiden, skrevet af Luthers gode ven, Veit Diethrich, samt en ældre kollekt fra katolsk tid. Med disse bønner træder menigheden ind i fællesbøn med lutherske kirker – eller kirker i det hele taget - rundt om i verden. Gudstjenestens bønner er et fælles samvær med Gud, som rækker ud over sognegrænserne.

De faste formuleringer

Det kan godt være, at sproget i de faste bønner kan opleves gammeldags (selv om det er blevet fornyet fra tid til anden), men til gengæld har det kendte og almene liturgiske sprog det formål, at alle skal kunne deltage. Private bønner er sværere at følge med i, hvorimod det liturgiske sprog fremmer fortroligheden. Desuden er de faste bønner solidt forankret i en bibelsk tro, som har vist sin slidstyrke gennem mange generationer – upåvirket af den bedendes personlige fromhedsliv eller tidens teologiske strømninger.

… og de frie faste

Kirkebønnen midt i højmessen er derimod en frit formuleret bøn – og alligevel en fast bøn efter sit indhold. Det er menighedens forbøn for kirken hjemme og ude, for de nødlidende i verden samt for vort eget land og øvrighed. Det er en bøn, som skal rumme både de åndelige og de verdslige ting, som rører sig i verden og i vore liv. For begge dele - både det åndelige og det verdslige - hører livet til. Og her beder vi ikke kun for dem, som vi er ét med i troen. Vi beder også for den verdslige øvrighed, uanset om den bygger på kristne værdier eller ej. Når menigheden mødes med Kristus, skal verden og hverdagen nemlig ikke sættes uden for døren. Tvært imod! (Se fx 1 Tim 2,1-2)

En tak-fast afslutning

Ved højmessens afslutning samles vi igen i en fast fællesbøn: Slutningskollekten. Der er flere at vælge imellem alt efter, om der har været dåb og/eller nadver i højmessen. Slutningskollekten er nemlig menighedens takkebøn for det, vi har modtaget i gudstjenesten. En tak for ordet og sakramenterne, og en bøn om, at vi må blive styrket og bevaret i det, som vi har modtaget gennem højmessens store samtale med Gud.

Læs mere: Højmessen under lup

Denne blog er en del af en tema-række om, hvad der sker i højmessen og hvad de enkelte led betyder. Vi håber, at tema-rækken kan inspirere og vejlede til fornyet glæde over hver søndag at fejre højmesse.

Læs flere artikler i tema-rækken "Højmessen under lup"