prædiken til Midfaste 22. marts 2020

Midfaste 2020

Forhistorie til dagens evangelium:

Jesus og disciplene er netop rejst videre efter et af biblens helt store mirakler, hvor over 5000 mennesker var blevet mættet af to fisk og fem brød, som en lille dreng gerne ville dele med alle. De mange mennesker var almindelige folk, der havde mødt og oplevet Jesus på hans vandringer gennem landet. De fulgte nu i hælene på ham, fordi han tændte et særligt håb i dem. Og de var blevet flere og flere undervejs.    

Historien om de 5000 er historien om VI…

VI - som et usynligt fællesskab af forskellige viljer, der i VI er samlet i en. VI - som en person, dog uden køn og krop – en VI ånd?

Lige nu er VI ikke i kirke, for gudstjenesten er aflyst. VI er nemlig i kriseberedskab og gebærder sig på mange forskellige måder: Hjemme eller på sygehus, på arbejde, i sofaen, i solen.

Sådan var det også for de 5000 forskellige mennesker dengang på de græsklædte bredder af Galilæas sø, hvor de havde samlet sig (hvad vores VI jo ikke kan i øjeblikket). De blev til et VI, da de samlede sig der rundt om Jesus.

VI i dag

Der er uendelig mange VI’er i ethvert menneskeliv – uanset om vi ser dem eller ej. Ja, vi ser ikke skoven for bar træer. I Netto fx, hvor man altid er flere end sig selv i kassekøen. Her er man et vi-i-denne-kø. I trafikken hvor man går, cykler eller kører bil, er man også altid VI, som færdes lige her, lige nu. Man behøver overhovedet ikke at kende hinanden for at være VI, og det er nok også derfor, vi ikke rigtig lægger mærke til det.

Når man er på vej i en elevator, kan man dog godt stå og tænke lidt over, hvem man eventuelt ville komme til at sidde fast i den sammen med. Man ser sig stjålent omkring i det anonyme VI. Vi i elevatoren; vi i bussen; vi i familien. Vi i Danmark; vi i Europa; i verden; vi på den grønne, gule og røde jord, der ser blå ud fra månen.

Historien om de 5000 er historien om et VI, der havde et fælles håb. De håbede, at Jesus kunne frelse dem fra romernes undertrykkelse, og fra fattigdom og sult. De håbede, at han var deres nye stærke magtfulde konge, der med et trylleslag kunne gøre alt godt. Men der var noget, de ikke havde forstået endnu.

Dagens evangelium:

Johannes evangeliet kap. 6 vers 24-35

Da folkeskaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.«

Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹ « Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.« De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste. Amen

Livets brød

Det er teksten til Midfaste søndag, vi er altså midt i fasten, og så handler det om brød! Mannabrødet der dalede fra himlen til jøderne i ørkenen engang, og Jesus der siger: “Jeg er livets brød”.

Brød er et godt og samlet symbol på alt det, vi behøver i livet. Ikke kun til overlevelse, men også til liv. Til et meningsfuldt og godt liv. Livets brød. Man bliver nemlig aldrig træt af brød, brød smager godt hver gang. Der er noget sundt og jordnært ved brød. Prøv at forestille jer, at det var en kage i stedet for brød, måske endda en flødeskumskage – en fastelavnsbolle med creme og glasur. Lækkert en gang i mellem, helt sikkert - men tænk hvis man skulle have det hver dag til morgenmad, frokost og aften. Det er godt Jesus ikke sagde: Jeg er livets flødeskumskage.

“Jeg er livets brød” siger han, og vi spiser brød hver dag, og han forbinder sig dermed til vores hverdagsliv. Jesus er ikke kun med os i livets store øjeblikke, som flødeskum på toppen, når vi bliver døbt eller til konfirmationsfesten, brylluppet og til sidst begravelsen. Han er også med os i hverdagen, i hver en bid af den franske hotdog, som vi lige snupper på hjemvejen, i hver en trekorns- eller keto morgenbolle med ost. I rugbrød, knækbrød og selvfølgelig nadverbrødet er han os helt nær.

Brød og tro

Troen på Gud er ikke et mirakel eller det store drama: uuhuh, jeg har set Herren Jesus Kristus. Halleluja… alt er forandret.

Nej, troen er helt dagligdags, som at trække vejret uden at tænke nærmere over det. Den er enkel, nærende og vedvarende. Som brød man jo heller ikke spiser én gang for alle.

I dag er der måske mere end tidligere grund til at tale om tro som en daglig gentagen handling, lige som det at spise brød. Nogle tror, at troen kun er noget for særlige og specielle mennesketyper. Eller noget man kun dyrker ved specielle og særlige lejligheder. Men det kan ikke være mere forkert, og det var også her de 5000 sultne mennesker gik fejl for 2000 år siden. De håbede, at det hele kunne fikses en gang for alle, OG at de selv kunne slippe for at gøre det. De lagde ansvaret fra sig selv over på Jesus, for de stolede ikke på deres VI, selvom de lige havde spist mirakelbrød sammen!  

Hvordan skal vi i dag så kunne tro?

Begynd at lægge mærke til VI – også når du må træde fysisk ud af det, som er det bedste at gøre lige nu. Du kan sagtens se VI overalt alligevel. Se ikke kun dig selv og dine egne lidelser i den langsomme Nettokø med den skrigende unge bagved og den sure kassedame foran. Se det VI, som du er i lige nu, se hvad der er brug for her og del ud af det, du har. Som den lille dreng med sine fem brød og to fisk. Giv dit smil videre, hvis det er det eneste du har.

Begynd at tro på VI, håbe på VI – elske VI

• Og når du tvivler, så spis brød til. Og gå i kirke og få nadver, når vi åbner igen.

Amen