Hvornår er jeg mig selv?

Er jeg mig selv, når jeg har kontrol over mig selv og alt det, jeg gør? Er det når jeg har fundet ind til mig selv? Eller er det når jeg er ude af mig selv?

Jeg mener, at jeg er mest mig selv, når jeg glemmer mig selv. Det er når jeg bare er tilstede uden at kontrollere mig selv, og uden at kæmpe for at være mig selv. Man kan sige, at jeg er mig selv, når jeg er ude af mig selv. For det er der, jeg giver mig hen til at være i verden, og til at være sammen med andre mennesker. Det er der, hvor jeg bliver fri!

Synd er et af de kristne kerneord, der kan være meget tungt og uforståeligt. Men i virkeligheden betyder det bare, at alting handler om dig selv. Synd handler om, hvordan du ser ud i andres øjne, hvordan du opnår det, du gerne vil eller hvordan du sikrer dig selv bedst muligt. Sagt med et gammelt ord, er det ligesom at være selvkredsen. Og det kommer der ikke meget godt ud af.

Ånd er det modsatte af synd. Det er, når du glemmer dig selv og er optaget af den anden. Det er en frihed! Kirkens budskab er et frihedsbudskab. Du kan blive fri for altid at skulle kontrollere det hele, fri for at være så optaget af dig selv. Du kan være til i verden som dig selv ved at være i troen på, at du altid allerede er elsket – lige meget hvad der sker. Så hvornår er jeg mest mig selv? Det er når jeg glemmer
mig selv.

Af præst Pernille Nærvig 

Læs vores nye Kirkenyt her. Det handler også om kontrol.