Fra den 1. oktober gælder nye coronaregler her i kirken.
Gudstjenester
Kirkens gudstjenester er fremover omfattet af de såkaldte 3G-regler. Det betyder, at alle over 18 år for at være med til gudstjenester skal kunne dokumentere, at man enten er:
1) Fuldt vaccineret mod corona (geimpft)
2) Tidligere smittet med og blevet rask igen efter corona (genesen)
3) Er testet negativ for corona (getestet)
For at blive betragtet som tidligere smittet, skal man kunne fremvise en positiv PCR-test, der er mere end 28 dage og mindre end 6 måneder gammel. Har man en positiv PCR-test, som derimod er mindre end 28. dage eller mere end 6 måneder gammel, gælder man ikke som tidligere smittet.
Er man blevet testet negativ for corona, må testen max være 48 timer gammel ved en PCR-test og max 24 timer gammel ved en Antigen-Schnelltest.
Børn og unge under 18 år har fri adgang uden vaccine, tidligere sygdom eller test.
For både vaccinerede, tidligere smittede, negativt testede og børn og unge gælder det, at man ikke må have symptomer. Har man det, må man blive hjemme.
Det er ikke længere nødvendigt at tilmelde sig gudstjenester på forhånd, men man skal registrere sig med sine kontaktoplysninger ved ankomst. Det kommer til at foregå analogt med pen og papir.
Der skal fortsat holdes afstand og bæres mundbind i kirken, også når man sidder ned og synger.
Arrangementer
Kirkens arrangementer er fremover omfattet af de såkaldte 2G-regler. Ved arrangementer forstås legestue, ungdomsaftener, bazardamer, danskeraftener, bridgeaftener, julebazar, filmaftener, foredrag, kirkekaffe og -frokost, koncerter og deslige – kort sagt alt det, der ikke er kirkelige handlinger.
At kirkens arrangementer er omfattet af 2G-regler betyder, at alle over 18 år for at deltage i dem skal kunne dokumentere, at man enten er:
1) Fuldt vaccineret mod corona (geimpft) eller
2) Tidligere smittet med og blevet rask igen efter corona (genesen)
For at blive betragtet som tidligere smittet, skal man kunne fremvise en positiv PCR-test, der er mere end 28 dage og mindre end 6 måneder gammel. Har man en positiv PCR-test, som derimod er mindre end 28. dage eller mere end 6 måneder gammel, gælder man ikke som tidligere smittet.
Børn og unge under 18 år har fri adgang uden vaccine eller tidligere sygdom.
For både vaccinerede, tidligere smittede og børn og unge gælder det dog, at man ikke må have symptomer. Har man det, må man blive hjemme.
Fremadrettet er det kun arrangementer med mad, der kræver forhåndstilmelding. Til gengæld skal man registrere sig med sine kontaktoplysninger ved ankomst. Det kommer til at foregå analogt med pen og papir.
Man behøver ikke bære mundbind, men skal fortsat holde god håndhygiejne.
Spørgsmål
Hvis I er i tvivl om noget eller har spørgsmål til kirkens coronaregler, så tøv endelig ikke med at kontakte os på hamborg@dankirke.de eller 0049 (0) 40 37 13 00.
Vi håber på jeres forståelse og glæder os til at se jer igen!
De bedste hilsner,
Sune, sømandspræst.