Et smil kan redde dagen

Britta og Henrik er gå-værter hver torsdag. Tempoet bliver sat, så man med stok og rollator kan være med (Foto: Mogens Ohm Jensen)

Der blev mere tid til de fire børnebørn, da Britta Nielsen gik på pension. Men de små fylder ikke al den tid, som Britta nu har til rådighed.

”Jeg vidste allerede før jeg stoppede på apoteket, at jeg ville involvere mig i frivilligt arbejde,” fortæller Britta. Hun er farmakonom og vant til at vejlede andre. Hun lytter, så hun kan berolige og anvise den bedste løsning. ”Jeg er et menneske, der godt kan lide at hjælpe andre.”

Nu er hun gå-vært hver torsdag formiddag for en gruppe ældre mennesker i sydbyen i Roskilde, som nyder at komme ud og få rørt sig. På den lille gåtur med rollator og stok får de talt med hinanden og mærker naturen. Vejret og årstiden byder på nye farver og dufte hver uge.

”Det var faktisk en tilfældighed,” fortæller Britta. Hun mødte en gammel kollega, som vidste at præsten manglede frivillige til at bryde ensomhed blandt ældre efter corona-isolationen. ”Det prikkede til mig, for jeg har altid godt kunnet lide at bevæge mig og gå tur.” ’Bevæg dig for livet’ er et projekt under DGI, som giver både motion og fællesskab. I makkerskab med præsten Mogens og Henrik, den anden gå-vært fra Jakobskirkens Sociale Arbejde, kunne gå-holdet begynde i oktober måned.

”Første gang mødte tre op. Anden gang var vi fem. Nu er vi en fast gruppe, og flere kommer til. Den sidste torsdag i måneden runder vi gåturen af med kaffe og en god snak inden døre. Så er der en af os, der er frisk på at bage og tager kage med,” smiler Britta.

”Jeg elskede mit arbejde på Borup Apotek, især kontakten med kunderne og at have omsorg for dem. Nu er det både mine børnebørn, min mand og selskabet om torsdagen, som fylder min uge. Jeg får selv så meget ud af det.”

Et smil og et forstående ord kan redde dagen for et andet menneske og gøre det til en god dag. Det erfarede Britta i hendes arbejdsliv og hun gør samme erfaring nu. ”Jeg bliver beriget af at lytte til de livshistorier, som de fortæller. Det er livskloge mennesker, alle sammen. Jeg følges tit med den langsomste, for så er der god tid til at dele det, som er vigtigt i dag.” Gå-holdet er for langsomt gående. ”Det gør mig glad, når mennesker som ikke længere har så mange kræfter, kommer ud og oplever noget de er glade for. Ja, vi har også selv godt af det!” slutter Britta og griner.

Læs mere om gå-holdet her.