Luciaoptog i Skivholme kirke

# Nyheder

Luciaoptog i Skivholme kirke

Endnu en gang kunne vi i en fyldt Skivholme kirke opleve vores dygtige og søde børnekors Luciaoptog.

Luciaoptog i Skivholme kirke

Forældre, søskende og bedsteforældre var kommet for at opleve det stemningsfulde Luciaoptog og synge de kendte julesalmer. Børnene var så fine i deres nye dragter, og deres klare stemmer svævede under de gamle hvælvinger og kalkmalerier, så ikke et øje var tørt. 

Kirken var fuld

Uheldigvis havde vores præst, Thomas Frøkjær, fået influenza, og det blev derfor ikke til nogen gudstjeneste. Men salmerne blev sunget med liv og sjæl, og der er vel ingen som et børnekor til at synge for på Et barn er født i Bethlehem? Jeg er sikker på, at Gud har smilet til de små Lucia'er, og forhåbentlig også pustet lidt helbredelse over vejen til præstegården, for influenza er træls, og influenza, når der er Luciaoptog, er særligt træls.

Luciaoptog i Skivholme kirke

Efter optoget og salmerne i kirken gik alle over i sognegården, hvor der var hygge med saftevand, gløgg og æbleskiver.

Det er en rigtig god og hyggelig tradition, vi har fået indført her i Skivholme, og var du der ikke  i år, får du sikkert chancen igen næste år. Du kan se en video fra optoget her på kirkens Facebook side.

Lucia i Skivholme kirke


 

Du vil måske også kunne lide...