Logo of church

Ny kommunikationsmedarbejder i Frederiksberg Sogn

# AKTUELT

Udgivet tirsdag d. 19. marts 2024 kl. 10:00
Ny kommunikationsmedarbejder i Frederiksberg Sogn

Fredag den 1. marts tiltrådte Caroline Asferg Bernhard som ny kommunikationsmedarbejder i Frederiksberg Sogn. Vi glæder os over at have fået Caroline ombord, og vi håber, at I vil tage godt imod hende.

Herunder kan du læse Carolines ord om sig selv og sin ansættelse som vores nye kommunikationsmedarbejder:

Kære alle,  
Jeg hedder Caroline Asferg Bernhard og jeg har glædet mig meget til at arbejde i Frederiksberg Sogn som kommunikationsmedarbejder. 

Jeg er uddannet mediegrafiker og har været i lære på Forlaget Frydenlund på Frederiksberg, hvor jeg primært har arbejdet med bogopsætning og tilhørende marketing hvilket har været rigtig lærerigt og givende. Det sidste års tid har jeg arbejdet som freelance grafiker for virksomheder og privatpersoner hvor jeg bl.a. har lavet bogopsætning, logo- og emballagedesign.

Jeg kommer oprindeligt fra Osted, ved Lejre, hvor jeg er født og opvokset og nu også bor med min mand og vores to børn. I min fritid er jeg glad for at synge og jeg har i flere år sunget i gospelkor.

Jeg ser frem til at arbejde som kommunikationsmedarbejder i Frederiksberg Sogn og jeg glæder mig til at møde jer alle.

Du vil måske også kunne lide...