Logo of church

Orienteringsmøde: Bliv klog på menighedsrådsvalget 2024

# AKTUELT

Udgivet tirsdag d. 23. januar 2024 kl. 10:46
Orienteringsmøde: Bliv klog på menighedsrådsvalget 2024

Tirsdag den 14. maj 2024 kl. 19.00 inviterer Frederiksberg Sogn til orienteringsmøde om valg til menighedsrådet.

På orienteringsmødet kan du møde medlemmer af menighedsrådet og høre om, hvad et menighedsråd laver, og hvordan du får indflydelse på arbejdet i Frederiksberg Sogn, som har ansvaret for Frederiksberg Kirke og Frederiksberg Slotskirke. Mødet er åbent for alle og tilmelding er ikke nødvendig.

Menighedsrådet orienterer på mødet om det forestående valg til menighedsrådet, som finder sted tirsdag den 17. september 2024 i alle landets sogne.

Vil du høre mere om valget til menighedsrådet, eller har du allerede besluttet dig for at stille op, er du meget velkommen til at kontakte formand for valgbestyrelsen Kim Røssell på telefon 40791664. Du kan skrive til valgbestyrelsen på valg24@frederiksbergsogn.dk.

Vi glæder os til at se dig.

Orienteringsmødet finder sted i menighedshuset Pile Allé 3.

Du vil måske også kunne lide...