Logo of church

Orienteringsmøde om valg til meninghedsråd

# Det sker

Udgivet tirsdag d. 16. april 2024 kl. 10:00
Orienteringsmøde om valg til meninghedsråd

Valg til menighedsrådet i Taulov
-og hvorfor er det noget der vedkommer mig – tænker du måske...

I menighedsrådet kan du være med til at bevare og videreudvikle en kulturel institution i dit eget lokalområde. Vi har en 850 år gammel flot kirke med en spændende historie, men den – og ikke mindst omgivelserne passer ikke sig selv.

Forudsætningen for at sognet har en kirke, vi kan være stolte af, afhænger i høj
grad af menighedsrådet. Det er dem, der sikrer, at kirken danner en perfekt ramme om de store og små begivenheder i vores liv, og kan være med til at skabe et fællesskab for borgerne i sognet.



Hvad laver du i menighedsrådet?
• Du laver arrangementer som appellerer til alle aldre
• Du planlægger sammen med kirkens dygtige personale vedligehold af kirke og kirkegård
• Du får medindflydelse på økonomien omkring kirken
• Du sikrer medarbejderne et godt og velfungerende arbejdsmiljø som vi kan være stolte af

Hvad får du ud af at være med?
• Du får indflydelse på livet omkring kirken
• Du bliver en del af et fællesskab, der går på tværs af alder, køn og kompetencer
• Mulighed for at bruge gennemsnitligt 1-2 timer ugentligt i et meningsfyldt arbejde for dit lokalområde
• Gør en forskel for andre – skal der gøres mere for de ældre eller for børnefamilierne


Orienteringsmøde
Hvis du kan se dig selv være med til løbende at tilpasse og udvikle en stærk lokal institution, så mød op til Orienteringsmøde. Her kan du møde præsterne og nuværende menighedsrådsmedlemmer og høre mere om arbejdet. Det er et helt uforpligtende møde, så kom endelig og få stillet din nysgerrighed.

Orienteringsmødet afholdes tirsdag den 14. maj 2024 kl. 18.00
Det foregår i Sognegården, Taulov Kirkevej 50
Det nuværende menighedsråd byder på aftensmad.


(Selve valget finder sted i september)

Med venlig hilsen
Menighedsrådet


Du vil måske også kunne lide...