Good grief!

”Jeg græmmes!” Sådan lyder Søren Bruns signaturreplik som bekendt på dansk i tegneserien Radiserne. På engelsk hedder han Charlie Brown og siger ”Good grief!”

Selvom oversættelsen af udråbet gengiver meningen helt præcist, er det tankevækkende at læse Søren Bruns ord bogstaveligt. Det er umiddelbart mærkeligt at sammensætte ordene ”good” (god) og ”grief” (sorg).

Men måske er der ved nærmere eftertanke alligevel noget om, at sorgen kan være god, eller at der i sorgen kan være noget godt.
Det lyder mærkeligt, for enhver, der for eksempel kender til sorgen over at savne en, der er død, ved, at det er helt forfærdeligt. Og at det bliver ved med at være det. Også selvom sorgen ændrer sig. Så når jeg nu alligevel vil foreslå, at der i sorgen kan være noget godt, kræver det en forklaring.
Vi må først omkring Søren Kierkegaard. Han skelner mellem fortvivlelse og sorg. Fortvivlelsen er den følelse af lede ved tilværelsen og en selv, som savnet af en, man elskede, kan fremkalde. Og som sorgen kan udvikle sig til, hvis man ikke tager ordentlig hånd om den. Fortvivlelsen er destruktiv.

Men eftersom vi aldrig slipper af med savnet af en afdød elsket – og heller ikke skal det – er ”kuren” ikke at fjerne sorgen, tværtimod. Den sørgendes opgave er netop at sørge (og dermed ikke at fortvivle).

Sorg og savn er, skriver Kierkegaard, den mest uegennyttige form for kærlighed, der findes. For den døde kan i sagens natur ikke give kærligheden igen. Og netop fordi kærligheden til en afdød er uegennyttig, kan den lære os noget om, hvordan vi bør elske de levende, vi endnu er omgivet af:

”Den kærlighedens gerning at erindre en afdød er den uegennyttigste kærlighed. Så gå hen og udøv den: Erindr den afdøde, og lær just derved at elske de levende uegennyttigt, frit, trofast.”

I sorgen, eller måske rettere sagt i fortvivlelsen, kan det opleves som om, at verden er helt tømt for mening og fylde. Det modbeviser sorgen imidlertid selv på paradoksal vis. For det, vi savner, er den livsfylde og mening, som den døde gav os.  Sorgen viser os altså, at tilværelsen rummer disse ting. At de varer ved på trods af døden. At bruge sorgen konstruktivt  kan man gøre ved at forsøge at lade berigelsen over at have fået alt det, som den anden gav, give en selv mod og lyst til at leve videre. I den forstand kan der være et lille lys i sorgens mørke. Good grief.

Martin Ravn