To engle til at dække os, to engle til at vække os

Af gode magter er vi helt omgivet,

I tro og trøst bevaret, hvor vi går.

Med jer vidunderlig hver dag i livet.

Med jer begynder vi det nye år.

I år skulle vi til nytår have sunget salmen ”Af gode magter” af den tyske præst og teolog Dietrich Bonhoeffer. Salmen blev skrevet i december 1944, på et tidspunkt, hvor Bonhoeffer vidste at han sandsynligvis ikke ville slippe levende ud af fængslet, hvor han sad. Bonhoeffer var aktiv i modstanden mod Hitlertyskland og blev betragtet som så indflydelsesrig at man ikke turde andet end at holde ham i live så længe som muligt. Han blev henrettet den 9. april 1945. I december 1944 sad han fængslet i en kælder i Berlin. På tærsklen til et nyt krigsår, skriver han om at lægge et år bag sig, med onde dage som tynger og som endnu vil plage hjertet, og om at imødese det nye år i fællesskab med sine kære, i visheden om at være trofast skærmet af gode magter.

 Salmen indgik i et brev til hans forlovede, Maria. I begyndelsen af brevet skriver han: ”Det er som om sjælen her i ensomheden udvikler egenskaber, som man til hverdag knapt lægger mærke til. For eksempel har jeg endnu ikke på noget tidspunkt følt mig alene og forladt. Du og mine forældre, jer alle, venner og elever, I er mig alle altid så nærværende. Jeres bønner og jeres tanker, Bibelord, samtaler, som for længst var glemt, musikstykker, bøger – alle opleves de så levende og virkelige, som aldrig før. Det er som at leve i et stort usynligt rige, uden i mindste måde at tvivle på dette riges realitet. I den gamle børnesang siges om englene: ”To til at dække mig, to til at vække mig”, men dette at blive bevaret og beskærmet både morgen og aften af gode usynlige magter har vi voksne ikke mindre brug for i dag end børnene”. 

Bonhoeffers salme er et stærkt og næsten ufatteligt udtryk for håb. Håb imod håb, som der står hos Paulus. Et realistisk håb, der ikke forsøger at lade som om det onde og svære ikke findes. Og samtidig et håb, der ikke svæver væk i drømme og abstrakt tankespind. Bonhoeffers håb næres af hans stærke tro. Men det udspringer af hans daglige liv med venner, kolleger, familie og hans daglige gerning som præst og underviser. Han henter sin store styrke i at forbinde de to. En næsten barnlig tro på englene, der er med både når han står op og når han går i seng og et knusende realistisk syn på sin egen fremtid, sin forestående død: ” Dog gir du os den bitre kalk at drikke, fyldt op med lidelsen, den skarpe vin, så ta'r vi den med tak og tøver ikke, når blot den hånd, der rækker den, er din.”

Dette nytår er vi nok mange, som imødeser med længsel. Sammenlignet med årsskiftet 1944 – 45 kan det måske synes som om vi piver over lidt. Men dette årsskifte er nu engang det, som er vores. Det det, som kommer efter et år som vi har gennemlevet; med frygt og isolation, med sygdom og uvished; med tab og tvivl. Og, efterhånden som trætheden har sat ind, også med splittelse og polarisering. Heldigvis er der også mange fortællinger om fællesskab og omsorg. Om gode magter, både himmelske og jordiske, som beskærmede os fra det værste. 

Evangeliet til nytårsdag er ganske kort: ”Da otte dage var gået, og han skulle omskæres, fik han navnet Jesus, som han var blevet kaldt af englen, før han blev undfanget i moders liv”. Jesus navngives. Og siden dengang, har Jesu navn lydt som en velsignelse og som en hengivelse til gode magter. 

Det er måske ikke længere så udbredt at bruge dén vending, ”I Jesu navn”. Selv om vi ikke bad bordbøn derhjemme, husker jeg fra kirkelige sammenhænge den lille bøn: ”I Jesu navn går vi til bords/ at spise drikke på hans ord/Gud til ære os til gavn/så får vi mad i Jesu navn”. Og jeg husker min barnlige undren over, hvad det kunne betyde at ”gå til bords i Jesu navn”. Bonhoeffers salme er næsten som en forklaring på netop det, at leve sit liv i Jesu navn. Lidelsen, den bitre kalk, er ikke lidelse, fordi det er Jesu hånd, der rækker den frem. Fordi vores liv allerede tilhører ham, er vi altid allerede beskærmet af gode magter, også når vi går igennem onde tider og til sidst engang igennem døden. Lyset som kom til verden med Kristus skinner på vores liv lige nu, i fremtiden og tilbage på fortiden. Og det skinner på os selv og alle vores kære så vi bringes sammen og samles under dét ene lys.

Hvis man altså, på gammeldags facon, skulle ønske for os alle, at vi må gå ind i det nye år ”I Jesu navn” så er det med ordene fra Bonhoeffers salme at lade det store og uhåndgribelige forbinde sig med det nære i vores liv. At vi er ”skabt til frelse”, som der står i salmen, er ikke til at forstå og ikke til at fatte. Men vi kan leve det, i Jesu navn, ved at holde fast i håbet og troen på at vi er underfuldt beskærmet. Vi kan, I Jesu navn, lade lyset skinne på både nutid, fremtid og fortid. Så det tunge og svære, fra det år vi nu forlader, bliver belyst af den samme kærlighed og det samme håb, som oplyser vores fremtid.

Lad os da, I Jesu navn, vende os mod et nyt år fulde af håb. Lad os, I Jesu navn, vide at passe på hinanden i stort og småt. Skærme hinanden fra hårde ord og uforsonlighed. Lad os, I Jesu navn, være gode magter i hinandens liv, så langt som vi formår. Lad os, I Jesu navn, bære lyset fra julenat ud i verden, lad os lyse for hinanden med dét lys, så det lys, der tændtes dengang må skinne ind i alle menneskehjerter. 

”Gud, lad dit varme lys i hjertet brænde 

Opklar vor dunkelhed og vort bedrag,

Og lad os i dit lys hinanden kende.

Da lyser natten som den klare dag”

Godt nytår! I Jesu navn

KIRKEBØN

Himmelske Far, du som har skabt al ting, også vores længsel efter dig. Vi takker dig, fordi vi må leve i verden som dine elskede børn, beskærmet af dig, og fordi du lod dit lys komme til verden julenat. Lys for os i året, der kommer. Hjælp os med at finde vej til dig og til hinanden. Sende dine engle til at dække os og vække os, send dit Ord til at fylde os med håb og glæde, og send os din Ånd, så vi altid må tale om dig til mod og opløftelse for vores næste. 

Barmhjertige far, vi beder dig for dem, der er syge og sorgfulde og for dem, der snart skal dø. Vær med de ensomme, de ydmygede, de trætte og de modløse. Bevar os fra skråsikkerhed og selvkærlighed og lad dit Ord have frit løb, både i og uden for kirken. Vær med din kirke og os i den og bevar dine hellige sakramenter. Vær med dronningen og hele hendes hus og hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland. Vi beder dig for regering og folketing, alle, der har magt over andre. Lær dem ydmyghed og kærlighed, så de altid bruger deres magt til at tjene. Treenige Gud, vær hos os i dag og alle dage, lod vore hjerter slå rod i dig og vokse af din kærlighed og led os til sidst ind i dine himmelske boliger, hvor vi skal se ansigt til ansigt. Amen

1. Af gode magter er vi trofast skærmet

og finder trøst og styrke, hvor vi går,

således er vi sammen disse dage,

og sammen møder vi det nye år.

2. Men endnu nager i os onde dage,

og stadig tynges vi af svære kår.

Åh Herre, giv til vore skræmte hjerter

den frelse, der kan læge vore sår.

3. Dog gir du os den bitre kalk at drikke,

fyldt op med lidelsen, den skarpe vin,

så tar vi den med tak og tøver ikke,

når blot den hånd, der rækker den, er din.

4. Men skænker du os atter nye glæder

ved denne verden og ved lysets leg,

så vil vi mindes, hvad du før har givet,

og hele vores liv tilhører dig.

5. De lys, du bragte ind i vores mørke,

lad dem nu brænde varmt og stille her,

og kan det ske, så før os atter sammen.

Det er dit lys i natten, som vi ser.

6. Når nattens stilhed bliver tæt omkring os,

så lad os høre bruset af den klang,

der strømmer mod os fra en uset verden,

dit folks uendelige takkesang.

7. Af gode magter underfuldt beskærmet

kan vi nu vente trygt, hvad der vil ske.

Gud er med os i aften og i morgen,

og hver ny dag vil vi få det at se.

(Oversættelse: Holger Lissner)

1. Von guten Mächten treu und still umgeben,

behütet und getröstet wunderbar,

so will ich diese Tage mit euch leben

und mit euch gehen in ein neues Jahr.

2. Noch will das alte[8] unsre Herzen quälen,

noch drückt uns böser Tage schwere Last.

Ach Herr, gib unsern aufgeschreckten[9] Seelen

das Heil, für das du[10] uns geschaffen[11] hast.

3. Und reichst du uns den schweren Kelch, den bittern

des Leids, gefüllt bis an den höchsten Rand,

so nehmen wir ihn dankbar ohne Zittern

aus deiner guten und geliebten Hand.

4. Doch willst du uns noch einmal Freude schenken

an dieser Welt und ihrer Sonne Glanz,

dann wolln wir des Vergangenen gedenken,

und dann gehört dir unser Leben ganz.

5. Laß warm und hell[12] die Kerzen heute flammen,

die du in unsre Dunkelheit gebracht,

führ, wenn es sein kann, wieder uns zusammen.

Wir wissen es, dein Licht scheint in der Nacht.

6. Wenn sich die Stille nun tief um uns breitet,

so laß uns hören jenen vollen Klang

der Welt, die unsichtbar sich um uns weitet,

all deiner Kinder hohen Lobgesang.

7. Von guten Mächten wunderbar geborgen,

erwarten wir getrost, was kommen mag.

Gott ist bei[13] uns am Abend und am Morgen

und ganz gewiß an jedem neuen Tag.