Koret har sammensat et program, der bevæger sig fra Maria-sange og frem til miraklet om Jesus fødsel. Der indgår værker af kendte komponister som bl.a. Niels la Cour, Max Reger og P.E. Lange-Müller sammenholdt med ny musik af bl.a. Morten Lauridsen. Koncerten er sammensat af to afdelinger, hvor første afdeling indeholder klassisk kirkemusik, mens anden afdeling vil indeholde engelske carols (nogle i spændende nye arrangementer) og kendt dansk julemusik.
Sjølund kammerkor har spillet en rolle i den danske kortradition i næsten 60 år. De seneste næsten 40 år har koret valgt dirigenter, der enten er uddannet af Dan-Olof Stenlund eller af hans elever. Gennem arbejdet med disse dirigenter har koret opnået en helt særlig forståelse for udtryk og intonation. Koret lægger også særlig meget vægt på at formidle det tekstlige indhold gennem musikken. Koret dirigeres i dag af Martin Legéne Jensen.”