Johann Sebastian Bach: Dritter Teil der Clavierübung - i anledning af Nordisk kirkemusiksymposium 2024

Johann Sebastian Bach: Dritter Teil der Clavierübung

Koncerten i anledning af Nordisk kirkemusiksymposium 2024 

Medvirkende: 

Lars Sømod Jensen (orgel)

Koncerten er gratis & er en del af Bachmaraton 2024 

_________________________

Program:

I 2024 spiller en af Vor Frelsers kirkes organister en koncertrække med Johann Sebastian Bachs samlede orgelværker over 16 koncerter. Denne koncert er en del af denne række, og i modsætning til de øvrige 15 koncerter, der alle har blandede programmer af Bachs musik, er denne koncert en sammenhængende suite af værker, som Bach fik udgivet under titlen ‘Klaverøvelsernes tredje del’.

Meget lidt af Bachs musik blev udgivet i hans levetid, og ‘Klaver-øvelserne’, som han udgav i Leipzig 1731-41, kan vi nok betragte som betydningsfulde for Bach selv. Ellers ville han næppe have ladet dem udgive; mange, større værker fra hans ungdom og manddomsår kunne være trykt, men han valgte, da han var omkring 50 år gammel, at udgive fire bind med øvelser for de i tiden anvendte tangentinstrumenter: Ét-manuals cembalo, to-manualers cembalo og orgel. Titlen har altså intet med vores ‘klaver’ at gøre – og heller ikke med vores ‘øvelser’, altså etuder. Man skal snarere forstå den som ‘meditationsøvelser’ eller ‘fordybelsesøvelser’ i antik forstand; som etuder er musikken altfor kompliceret. 

I det tredie bind af øvelserne finder vi aftenens musik. Bachforskeren Albert Schweitzer har kaldt bindet ‘Orgelmesse’, altså en gudstjeneste for orgel alene, fordi der er lighedspunkter med den lutherske højmesseliturgi. Hvordan Bach har forestillet sig musikken opført er svært at sige, for den store liturgiske frihed, Luther i sine få angivelser for højmesseliturgien har angivet, gør det ikke oplagt at forestille sig musikken som en gudstjeneste i snæver forstand. 

Men en præcis, musikalsk redegørelse for Luthers Reformation og praktiske teologi, det kan man godt antage, at Bach har villet med dette værk. Set og hørt på alle ledder gennemsyrer evangelisk-luthersk kristentro musikken og formerne:

Martin Luthers salmer over højmessens nedarvede led er genstand for fordybelse ligesom hans salmer, der knytter sig til hans katekismus (kristendomsundervisningens grundbog). Da Bachs ‘Orgelmesse’ udkom, havde disse melodier været i brug i mere end 200 år og Bach bruger melodiernes konturer til at lave øvelser i fordybelse/meditation over kristentroens ‘otte søjler’: Anråbelsen, lovsangen, syndefaldet, trosbekendelsen, bønnen, dåben, syndsforladelsen og nadverfællesskabet. 

Ligesom de kirkelige musiksamlinger (gradualerne) udkom til to forskellige kirketypers brug – nemlig større købstadskirker og landsbykirker – lader Bach sine fordybelsesøvelser inspirere af både det store, kostbare orgel med flere manualer og pedal samt det mindre orgel med kun én tangentrække til hænderne.