Kom til fed forårskoncert og støt samtidig Benediktekirken - ren win-win!
Sidste år i maj havde vi Lis Sørensen på besøg til en fantastisk intimkoncert. Vi gentager succesen med en stor forårskoncert og et brag af en aften med SHU-BI-DUA 2.0 fredag d. 3. maj kl. 20!
Med tidløse klassikere som ’Vuffeli-vov’, ’Danmark’, ’Costa Kalundborg’ og ’Den Røde Tråd’ tog Hardinger Band i 2023 Danmark med storm, da de rejste landet rundt med udsolgte koncerter for at markere fantastiske Shu-bi-Duas 50-års jubilæum. Man kunne måske tro, at det nu var tid til en pause – men det er slet ikke tilfældet. For under det nye navn Shu-bi-Dua 2.0 er både de originale shubber samt Danmarks mest talentfulde musikere klar til at fortsætte festen – og til maj bliver festen i Hamborg! Shu-bi-dua 2.0 TRIO består af Michael Hardinger og Jørgen Thorup samt B-Joe.
Kort om støttekoncerten:
Alle indtægter går ubeskåret til Benediktekirken!
Koncerten begynder kl. 20. Dørene åbnes kl. 19.
Det er ikke-nummererede billetter.
Der spilles to sæt med en pause i midten.
Der sælges drikkevarer og snacks før, under og efter koncerten.
Billetsalg:
Billetsalget foregår i 2 etaper.
Tirsdag d. 2. april starter billetsalget for gamle og nye medlemmer af Benediktekirken. Læs mere her.
Onsdag d. 10. april kl. 12.00 starter restsalget for alle IKKE-medlemmer.
Eventuelt overskydende billetter sælges på aftenen i døren til 50 € fra kl. 19.
Priser:
25 € pr. billet for kirkens medlemmer (køb max. 2 billetter pr. medlemskab)
50 € pr. billet for IKKE-medlemmer (max. 2 billetter per person)
Gratis billet(ter) til de første 10 nye medlemskaber fra d. 2. april. Læs mere her.
ANSKAF BILLETTER PÅ FØLGENDE MÅDER:
Reservér (maks. 2 billetter per person):
Fra d. 2. april kan Benediktekirkens medlemmer reservere billetter per mail (IKKE over telefon/whatsapp/SoMe etc.). Læs om medlemskab og fribilletter her.
Først fra d. 10. april kl. 12.00 kan restbilletter reserveres per mail for IKKE-medlemmer (IKKE over telefon/whatsapp/SoMe etc.). Emails modtaget før d. 10. april kl. 12.00 ses der bort fra.
Send en mail til sømandspræst Sune Haubeks mail: hamborg@dankirke.de med navn og antal billetter, du ønsker at købe. OBS! Billetreservation er først gyldig, når du har modtaget en bekræftelsesmail fra sømandspræsten.
Betal billetter på følgende måder:
Kontant: når du afhenter din billet i kirken
Paypal: rechnung@dankirke.de (skriv fulde navn + "Shu-Bi-Dua")
Afhent billet(ter) og fremvis dokumentation for betaling. Det er desværre ikke muligt at få dem sendt elektronisk eller med posten.
Det er muligt at afhente billetter og evt. betale kontant i rede penge i Benediktekirken følgende tider, eller når kirken er åben i forbindelse med kirkens øvrige aktiviteter:
Onsdag d. 10. april kl. 12.00-17.30
Søndag d. 14. april kl. 12.00-13.00
Tirsdag d.16. april kl. 12.00-17.30
Alle reserverede billetter skal afhentes senest tirsdag d. 30. april kl. 18.00! Herefter frigives billetterne til salg i døren.