Traditionen tro holder vi familiegudstjeneste, hvor vi er så heldige, at børn fra Børnehuset Mælkevejen går Lucia for os. Vi skal også have krybbespil, hvor vi gennemgår julens store fortælling. De børn, der vil være med, bliver klædt ud som konger, hyrder, engle og får. Efter gudstjenesten er der juletræ og æbleskiver i krypten, og vi skal naturligvis også gå rundt om træet og synge, så vi øver os til juleaften. Og hvem ved, måske kommer julemanden forbi!