Journalist Jakob Willadsen vil denne tirsdag vise et udvalg af de mange erindringsfilm, han har lavet for Frederiksberg Stadsarkiv samt fortælle lidt om dem.
I filmene beretter kendte såvel som ukendte Frederiksberg-borgere om deres liv og virke på Frederiksberg. Frederiksberg Stadsarkiv ønsker med disse film at forevige forskellige sider af Frederiksberg byliv for kommende generationer.
Filmene har titler som En Livsglad Dame på 104, Hverdagen Under Besættelsen, Verdens Ældste Danseskole, Maria Stenz Flyttede i Kollektiv, Livet på Hospitalet og Født med nedsat syn.