Sorg og Savn

Torsdag 21. marts 2024, kl. 10:00
Rytterskolen, Storstræde 22, 2620 Albertslund

Sorggruppen tager hul på en ny sæson og der er stadig et par få pladser. I sorggruppen arbejder vi med den sorg som den enkelte er ramt af. Sorgen kan komme til udtryk på mange forskellige måder, ofte vil der være både psykiske og fysiske følgevirkninger af et tab.

Tilbuddet henvender sig til dig, der har mod og lyst til at blive spejlet i din sorg og få nye perspektiver på dig selv. Det kan føles meget ensomt at miste og derfor er fællesskabet i sorggruppen værdifuldt, for her møder man ligesindede og her er der plads til at tale om alt det som sorgen gør ved en. Der er tavshedspligt for alle deltagere.

Sorggruppen ledes af sognepræst Jeannie Osman Sommer. Man bliver inviteret til en forsamtale, hvis man ønsker at være med i sorggruppen, som samles en gang månedligt: en torsdag formiddag kl. 10 -12 i Rytterskolens hyggelige lokaler.   

 

Alle er velkomne. Der er plads til 8 deltagere. Jeg træffes på mobil 30 71 21 10 og mail: jeos@km.dk

Du vil måske også kunne lide...