Lige som sidste år vil Off Beat gøre sit bedste for at sprede en hyggelig og uhøjtidelig julestemning i sognegården når de byder os på ’et kræmmerhus fyldt med musikalske godter fra hele verden’.
Der er ’Juletræet med sin pynt’, ’Jul, Jul’, Strålande Jul’, ’Snart kommer Frelseren’, ’Winter Wonderland/Let it Snow’, andre klassiske Christmas carols, en ’Julerock- salme’ fra Nigeria og mange andet.
Der vil desuden være fællessang og - selvfølgelig - kaffe på kanden!
Off Beat er et 8-stemmigt rytmisk kor, der har eksisteret i mere end 30 år. De godt 30 sangere er i kyndige hænder hos dirigent Anne Rossau. Hun har fulgt koret næsten alle årene og mestrer kunsten at forvandle musik fra alverdens genrer og stilarter til spændende og klangfulde korsatser.