MGK (Musikalsk Grundkursus) er et statsligt, landsdækkende talentprogram for unge musikere af højt niveau og høje ambitioner. På MGK Fyn går ca. 40 dedikerede elever, der i dygtighed nærmer sig optagelse på et musikkonservatorium.
Ved koncerten i Graabrødre Klosterkirke optræder elever fra MGKs klassiske linje med soloindslag ledsaget af vores to klaverlærere, og der venter en stemningsfuld og varieret aften med seriøs, klassisk musik!