Skønne toner & internationale gæster!
I løbet af juli og august får vi besøg af dygtige organister fra både ind-og udland til
Vor Frelsers Orgelfestival 2024. Du kan opleve den franske organist Olivier Penin der til daglig slår tonerne an i Sainte Clotilde kirke i Paris, den svenske organist og professor i orgel og kirkemusik ved Det Norske Musikkonservatorium Karin Nelson, organist i Vor Frelsers Kirke Lars Sømod Jensen, organist i Vor Frelsers Kirke Peter Navarro-Alonso & basbaryton Jakob Bloch, den italienske organist og dirigent Giacomo Benedetti & den amerikanske organist James D. Hicks i et samarbejde med de tre baltiske ambassader.
Alle koncerter er gratis!
Olivier Penin blev født i 1981 og begyndte at spiller klaver som 5-årig. Allerede i 1987
blev han optaget på Schola Cantorum i Caen. I 1996 begyndte han at arbejde med organisten David Noël-Hudson, et samarbejde der strakte sig henover et årti. Penin har vundet en premier priz samt en pris, der blev tildelt for perfektion i hans orgelspil. Priserne blev skænket til ham af et samstemmigt dommerpanel. Ud over det, har Penin samarbejdet med komponisten Ronan Maillard om kompositorisk arbejde, og fra 2006
og frem med Jacques Taddei om improvisation indenfor både kor- og orgelmusik.
I 2009 vandt han en Bettencourt-Schueller Prize med vokalensemblet Aedes.
I 2004 blev Penin udnævnt som hjælpeorganist ved Sainte Clotilde kirke i Paris. Penin er ansvarlig for den religiøse musik og programlægningen i kirken. Ud over dette arrangerer og komponerer han værker. Siden 2012 har Penin været ansvarlig organist i Sainte Clotilde, og har stået i spidsen for flere masterclasses med elever fra både ind-og udland.
Program
J. S. Bach (1685-1750)
Pièce d’orgue BWV 572 11
Sicilienne BWV 1031 tr Penin 3
Badinerie BWV 1067 tr Murray 2
Chaconne BWV 1004 tr Messerer 16
Aria BWV 1068 tr Penin 5
Toccata og fuga i d mol BWV 565 10