Koncert med Artos Kvartetten

Søndag 10. marts 2024, kl. 16:00
Vejlby Kirke, Bredkildegade, 8240 Risskov
Fri entré

Artos Kvartetten. Musik af Bedřich Smetana og Antonín Dvořák.

I anledning af 200-året for den tjekkiske komponist Bedřich Smetanas fødselsdag skal vi høre hans strygekvartet nr. 1 (1876), som han har kaldt ”Z mého života“ (”Fra mit liv”). Det er et af hans mest populære værker, nok kun overgået af ”Vltava” (”Moldau”) fra hans symfoniske digt ”Má vlast” (”Mit fædreland”).

Antonín Dvořák, også fra Tjekkiet, opholdt sig i USA 1892-95, og der komponerede han flere værker med inspiration fra indiansk musik og fra de sorte indbyggeres sange, fx negro spirituals. Det gælder symfonien med tilnavnet ”Fra den nye verden” og hans strygekvartet nr. 12, ”Den amerikanske”, som er den vi skal høre Artos Kvartetten spille ved koncerten i Vejlby Kirke,

Artos Kvartetten består af Tue Lautrup og Sarah Foldager, violin, Sanna Ripatti, bratsch og Brian Friisholm, cello, fire erfarne musikere med fuldtidsansættelse i hhv. Aarhus Symfoniorkester og Ensemble MidtVest. I 2025 gjorde de alvor af drømmen om at danne en kvartet sammen, en drøm der udspringer af et fælles venskab og en kærlighed til repertoiret for strygekvartet. Det har allerede resulteret i mange koncerter landet over, og i planer om CD-indspilninger. Deres ambition er at opføre nogle af musikhistoriens bedste værker for strygekvartet. Og at have det sjovt imens!

Kvartettens seneste tiltag er en festival i Århus for kammermusik: Artos Festival. Første gang var i 2022, næste festival løber af stablen i april 2025.

Du vil måske også kunne lide...