Logo of church
Event image

Familieklub

Torsdag 23. maj 2024, kl. 17:00

Vestkirken, Platanbuen 6, 2750 Ballerup

30,-

Familieklubben i Vestkirken er et tilbud til forældre, der gerne vil bruge et par timer aktivt sammen med deres børn og andre familier. Alle er velkomne uanset alder, og man må naturligvis også gerne komme alene. Vi mødes i Vestkirken kl. 17 og spiser børnevenlig mad sammen, og efter maden er der cirkusunderholdning. Aftenen rundes af med en lille sang i kirken.

Cirkus Berdino er en cirkusforestilling fyldt med dyr. Mød den canadiske minigris Gullig, der spiller fodbold og bowler, de indiske løbeænder i fridressur, søde hunde og papegøjen Gøje, der elsker at køre på cykel og spille ringspil.

Udover alle de søde dyr byder forestillingen på trylleri og sæbeboblekunstner. Det hele præsenteres af Suzanne Berdino, der har rødder i det berømte Cirkus Arena og har optrådt i mange år. En festlig cirkusforestilling for hele familien.

Det koster kun 30 kr. at deltage inkl. spisning – og børn deltager gratis. Vi glæder os til at se jer!

Du vil måske også kunne lide...