I efteråret 1944 I efteråret 1944 indledte tysk politi en usædvanlig
jagt. Målet var såkaldte asociale og vaneforbrydere; en broget flok af sortbørshandlere,
småkriminelle og drukkenbolte samt ustraffede, der var på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt –
eller som havde lagt sig ud med tyskerne. Flere tusinde blev arresteret, og over 400 af dem
blev sendt i koncentrationslejr, hvor de døde i et enormt antal. De, der overlevede - og de pårørende til de døde - blev kun i ringe grad anerkendt som ofre, og de blev lige så stille skrevet ud af besættelsestidshistorien.
29. februar fortæller journalist og forfatter Tim Panduro om besættelsestidens glemte ofre med udgangspunkt i hans og Maya Schusters bog "De asociale - kz-lejrenes glemte danskere.'
Det medrivende foredrag kommer blandt andet omkring nogle af de deporterede fra Amager, som blev arresteret under de store razziaer i Københavnsområdet.