Offentlig Valgforsamling | FOREGÅR I LUTHERKIRKEN

Tirsdag 17. september 2024, kl. 18:00
Lutherkirken, Randersgade 3, 2100 Københavns Ø

Valg til menighedsrådet 2024

Tirsdag den 17. september kl. 18 i Lutherkirken

Den 17. september 2024 er der valg til alle folkekirkens menighedsråd. Rådet bliver valgt for en to eller fireårig periode til at lede den lokale kirkes drift og aktiviteter. 

Valgforsamling

Valget foregår ved en valgforsamling. Det kan minde om en generalforsamling, hvor alle folkekirkemedlemmer over 18 år kan møde op for at stemme eller selv stille op til valget. Valgforsamlingen bliver holdt den 17. september 2024 i alle landets kirker.

Sådan arbejder menighedsrådet

Der skal vælges mellem fem og 15 medlemmer til et menighedsråd afhængig af sognets størrelse. Det nyvalgte menighedsråd begynder deres periode 1. søndag i advent. På det første møde konstituerer det nye råd sig og vælger formand, næstformand, kirkeværge, kasserer og kontaktperson.

I valgperioden holder menighedsrådet møde ca. en gang i måneden. Ud over møderne er der også opgaver i forbindelse med aktiviteter, udvalg og møder i sognet.

Menighedsrådet har ansvar for: 

• Kirkelivet  • Kulturarven – kirkebygninger og arealer  • Kirkegården  • Personaleledelse  • Kirkens økonomi

Menighedsrådet kan prioritere en række aktiviteter som tilbud til sognets indbyggere. Det kan fx. være babysalmesang, socialt arbejde, kor, koncerter, mandeklub, sorggruppe og seniorarrangementer.



Menighedsrådet - det lille nærdemokrati med den store indflydelse

-----------------

Se og hør sangen "Kalder på alle", der er skrevet til menighedsrådsvalget.

Du vil måske også kunne lide...