Foredrag ved konfliktmægler og krise kommunikations- specialist Carl Plesner: Ukraine og krigens ofre i konflikt og krise.
Carl Plesner har boet i Ukraine i en årrække og kender landet særdeles godt, både på godt og ondt. Han vil i sit foredrag give en førstehåndberetning fra situationen i det krigshærgede land, hvor han fortsat bor og arbejder med at støtte mennesker i at håndtere kriser og eftervirkningerne af krigen fredeligt gennem dialog. Sammen med sin ukrainske kone har han bl.a. udviklet og ledet ”the Peace Engineer Projekt”. De såkaldte fredsingeniører arbejder over hele Ukraine med at støtte mennesker og lokalsamfund i at løse konflikter samt at heale de voldsomme eftervirkninger af krig fredeligt gennem dialog. Samtidig er de også begyndt at se fremad: Hvad gør man for at reintegrere soldater, som har været årevis ved fronten og pludselig skal hjem og leve helt almindelige liv? ”The Peace Engineer Project” modtog d. 11. november 2023 danske LIVIA fondens pris for med overraskende dristighed at handle konstruktivt midt i tilsyneladende håbløse samfundskonflikter med en konstruktiv, ikke voldelig tilgang. Foredraget er en del af en foredragsrække arrangeret af kirkerne i Allerød, Blovstrød, Engholm, Lynge-Uggeløse og Lillerød.