Juli måned byder på 4 middagskoncerter i Helsingør Domkirke. Denne mandag kl. 12.00 har man en unik mulighed for at høre Carl Nielsens berømte blæserkvintet. Værket er blevet et af standardværkerne for blæserkvintetter verden over og er i Danmark særlig kendt for at indeholde en variationsrække over salmen Min Jesus lad mit hjerte få. Ved denne koncert får vi besøg af Kvintet Nordvind som består af unge professionelle svenske og danske musikere.
Simon Rosenkilde Roed, tværfløjte
Maria Lundbak, obo
Mikkel Nørgaard, klarinet
Johannes Herjö, fagot
Martin Mårtensson, horn
Koncerten varer cirka 30 minutter, og der er gratis adgang.
Middagskoncerterne er venligst støttet af William Demant Fonden.