Koncert: Charles Stanford – Britiske Klange

Søndag 16. juni 2024, kl. 16:00
Lindevang Kirke, Hattensens Alle, 2000 Frederiksberg
Koncertforeningens Kor og Øresundskvartetten
100 kr.

Koncerten har fokus på den britiske musiks renæssance i slutningen af det 19. århundrede. Samtidig markeres 100-året for den store irsk/britiske komponist og dirigent Charles Villiers Stanfords død (1852-1924) med musik af Stanford selv, af hans store inspirator Johannes Brahms, samt af en række af Stanfords elever og komponistkolleger.

Inspiration fra Brahms

Stanford var inspireret af Brahms men udviklede sin egen stil, der fik en væsentlig betydning for britisk musik i denne senromantiske periode. Han komponerede både kirkemusik, symfonier, sange og korværker, og hans særlige britiske musikstil kom til at præge mange samtidige og senere komponister, f.eks. Gustav Holst, Vaughan Williams, Herbert Howells, Arthur Sullivan og Samuel Coleridge-Taylor. Både Stanford og flere af hans elever fandt inspiration i keltisk folkemusik og indarbejdede melodier herfra i deres musik. I dag er Stanford mest kendt for sine kirkelige korværker.

Medlemmerne af Øresundskvartetten er alle aktive kammermusikere, orkestermusikere, undervisere og iværksættere. De fire musikere har spillet sammen siden studietiden, både til koncerter med de store klassiske kvartetværker og i mere alternative forbindelser, bl.a. har de været med til at starte og udvikle hele den klassiske afdeling hos det store musikagentur Limunt.

Medvirkende:
Koncertforeningens Kor
Dirigent Leon Reimer
Organist: Sven Verner Olsen
Øresundskvartetten:
Herbert Boersma, Jenny Elfving, violiner, Christian Bønnelykke, bratsch og Julie Tandrup Kock, cello

Entré 100 kr. Billetter sælges ved indgangen eller her: Køb billet 
Varighed ca. en time, dørene åbnes en halv time før.


Du vil måske også kunne lide...