Logo of church
Event image
© Bente Mazanti

Måltidsgudstjeneste - Skærtorsdag

Torsdag 28. marts 2024, kl. 18:30 - 20:00

Odense Domkirke, Klosterbakken 2, 5000 Odense C

Sognepræst Ulrik Andersen

Fri entré - ledige pladser på kirkebænkene

Gudstjeneste og spisning – på samme tid!

Igen i år skal vi her i Odense Domkirke mindes nadverens indstiftelse ved en måltidsgudstjeneste, hvor vi skal leve os så tæt ind i det, der skete dengang rundt om bordet, som vi overhovedet kan komme til. Så d. 28. marts kl. 18.30 er der dækket bord i kirkens midtergang. Siddende ved bordet skal vi sammen fejre gudstjeneste med salmer, bøn, tekstlæsning og selvfølgelig også nadverfejring, samtidig med at vi spiser stegt lammekølle m. tilbehør og nyder et godt glas vin. Vi går kort sagt i disciplenes fodspor og mærker Skærtorsdag på egen krop:

Om aftenen på Skærtorsdag spiste Jesus sammen med sine disciple for sidste gang inden han døde på korset. Bordet var dækket med lammesteg, brød og urter og dertil hørende vin, for de var samlet til fejringen af den jødiske Påske med årets mest traditionsrige måltid. Et måltid der kan sammenlignes med vores julemiddag d. 24. december når det kommer til tradition og betydning.

Midt i måltidet gør Jesus noget helt nyt, da endnu engang forudsiger sin død og opstandelse, og indstifter nadveren med brødet og vinen. Siden da har Skærtorsdag været helligdag i den kristne kalender. Her mindes vi nadverens indstiftelse dengang for mange år siden.

Det koster ikke noget at deltage i gudstjenestens spisning, og alle er hjerteligt velkommen, men af hensyn til det praktiske arrangement omkring maden og det begrænsede antal pladser omkring bordet skal man tilmelde sig. Hvis alle pladser ved langbordet er optaget, kan man tilmelde sig ventelisten.

Det er også muligt at deltage i gudstjenesten uden tilmelding. Man får da ikke plads omkring bordet og deltager i måltidet, men er i øvrigt med i både gudstjeneste og nadverfejring.

Med venlig hilsen

Sognepræst Ulrik Andersen

Musik: Organist Anders Grankvist Schou og domkantoriet

Introitus: Edward Elgar: Ave verum corpus

Motet: Johann Sebastian Bach: Op og smyk dig sjæl! med glæde

Postludium: Johann Sebastian Bach: Ach bleib bei uns, Herr Jesu Christ





Du vil måske også kunne lide...