Logo of church
Event image

Højmesse v/Mette Enevold

Søndag 5. maj 2024, kl. 10:00

Sthens Kirke, Egevænget 2, 3000 Helsingør

Mette Enevold

Der er morgensang kl. 9.30, hvor man øver søndagens salmer.

Efter gudstjenesten er der kirkekaffe, hvor alle er velkomne!

Søndagens salmer:

313: Kom regn af det høje!
417: Herre Jesus, vi er her
’Du spør mig om håbet’ - kopiark
Prædiken
318: Stiftet Guds Søn
474: Jesus Krist, du gav mig livet
14: Tænk, at livet koster livet! 

Tekst og melodi til 3. salme:

"Du spør mig om håbet"

1. Du spør mig om håbet— hvad er det
en længsel en stemning en storm?
en lysstribe ud over havet
en skygge der søger sin form?
men bedst som du tænker der ingenting er
så findes det
håbet
så findes det der.

2. Det sættes på altre i kirker
og står med sin sitrende glød
på bordet og her hvor vi samles
og deler det daglige brød
og bedst som du tænker der ingenting er
så lyser det
håbet
så lyser det der.

3. Det skinner i mørket, vil gribes
og blive til hjælp der når frem
til steder hvor mennesker håber
at nogen vil håbe for dem
og bedst som du tænker der ingenting er
så vokser det
håbet
så vokser det der.

4. Så mættes de sultne, så rejses
der huse, så bygges der bro,
så grønnes de stenede marker
og skove begynder at gro
og bedst som du tænker der ingenting er
så lever det
håbet
så lever det der.

5. Du spør mig om håbet — hvad ved jeg?
fra Gud er det kommet engang
en længsel i solmørke hjerter
mod handling og tale og sang
og bedst som du tænker der ingenting er
så synger det
håbet
så synger det her.

Lisbeth Smedegaard Andersen, 2021
Melodi: Mads Granum

 


Du vil måske også kunne lide...