Konfirmation Bjergmarkskolen

Ved Sognepræst Michael Rosendal, Organist Louise Vase & Skt. Nikolai Kirkes ungdomskor

Præludium Konfirmanderne kommer ind. - Alle bedes rejse sig

Introitus - Festive Alleluja - Lynn Williams

Indgangsbøn

DDS 725 - Carl David af Wirsén 1889, Johannes Johansen 1985,1996

1 Det dufter lysegrønt af græs i grøft og mark og enge. Og vinden kysser klit og næs og reder urtesenge. Guds sol går ind i krop og sind, forkynder, at nu kommer en varm og lys skærsommer.

2 Hør fugletungers tusindfryd fra morgen og til aften! De kappes om at give lyd, der priser skaberkraften. Hvert kim og kryb i jordens dyb en livsfryd i sig mærker så høj som himlens lærker.

3 Se, blomsterflorets farvepragt gør alle ord forlegne. Kong Salomon i kroningsdragt misundeligt må blegne! Alt smukt, vi ved, al kærlighed, den mindste fugl og lilje er, Gud, din skabervilje.

4 Ja, du gør alting nyt på jord, en sommer rig på nåde. Men klarest lyser dog dit Ord af kærlighedens gåde. Alt kød må dø, hver blomst blir hø. Når vissentørt står floret, da blomstrer evigt Ordet.

5 Ja, Jesus Kristus er det Ord, der skaber liv af døde, så ny blir himmel, ny blir jord, en verden grøn af grøde. Kom, Jesus, snart, og gør det klart: den morgenstund, du kommer, da gryr en evig sommer.

Hilsen

Kollekt

Læsning fra NT: Hebr. 4,14-16

DDS 260 - Hans Anker Jørgensen 1986

1 Du satte dig selv i de nederstes sted.

Du satte dig op mod de stores fortræd.

Du satte dig ind i de yderstes nød.

Du satte dig ud over dødsangst og død.

2 Nu taler du til os fra højeste sted,

hvor ingen kan udsætte dig for fortræd,

og lever og lider dog med os endnu,

så ingen er mere i live end du.

3 Du kæmper i verden for frihed og fred.

Når andre gir op, blir du viljefast ved.

Du følger os ind i den yderste nød,

og kalder os ud af den inderste død.

4 Du sender os ned i de nederstes sted.

Du sætter os op mod de stores fortræd.

Du lever i os i de inderste lag.

Vi lever i dig på den yderste dag.

Indledende bøn

Læsning: af Evangelium: Joh. 14,1-11

Menigheden rejser sig og svarer: ”Gud være lovet for sit glædelige budskab.”

Prædiken

Kirkebøn – skrevet af konfirmanderne

Meddelelser

Den apostolske velsignelse

Motet - Åbent hjerte - Sys Bjerre/arr. Phillip Faber

100 salmer nr. 850

1 Gud, du kender alle mine veje,

også dem jeg ikke selv forstår.

Du, som satte kloden til at dreje,

ser din skabning, hvor vi står og går,

og når dine børn bli’r for forfløjne,

ser du på os med de milde øjne.

2 Gud, du kender alle mine tanker,

også dem jeg ikke selv kan li.

Du kan høre hjerterne, der banker,

når de mørke skygger går forbi,

og før ordene forlader munden,

kender du dem alle ned til grunden.

3 Gud, du kender alle mine dage,

også dem jeg ikke selv har mødt.

Du ser både fremad og tilbage,

du har elsket mig, før jeg blev født,

i din bog stod mine dage skrevet,

før en eneste af dem var levet.

4 Livet rækker sine fremtidshænder

ud mod mig og siger kærligt: kom!

Jeg går ud i det, jeg ikke kender,

det jeg håber på og drømmer om.

Gode Gud, det er så godt at vide,

du er over alt og ved min side.

5 Troen, håbet, kærligheden, livet,

alting får jeg af din gode hånd,

fremtidsmål og drømme får jeg givet,

bind mig tæt til dig med stærke bånd,

så jeg aldrig kommer til at glemme,

hvem jeg er, og hvor jeg hører hjemme.

Tale til konfirmanderne

Konfirmander går til alter (interludium)

Konfirmationsforbøn

Trosbekendelse

Konfirmation

Fælles fadervor

HSS 145 - Per Krøis Kjærsgaard, 1998, 2005

1 Kære linedanser udspændt,

ligger foran dig selve livet du fik givet gå nu kun din vej

Du må turde træde ud hvor dit liv kun er dit Det briste eller bære må dette ene skridt

Give fra dig hvad du magter,

da ser du,

en dag du nåede ud

og danser til himmelens stjerneskud.

2 Kære linedanser, hop nu

ud ved siden af.

Se dig danse,

bare sanse,

gøre hvad du ka'.

Være én, men én iblandt.

Og mødes så du gror.

Ja vent dig meget fra den kant:

Denne er din jord!

Tro mig, når jeg siger til dig

det største –

det ser man kun i det små.

Og kigger du opad er himlen blå.

3 Kære linedanser, ser du

livet er et net,

øjeblikke,

tro blot ikke,

dansen kun er let.

Og en dag gør livet ondt,

det ved jeg, at det vil.

For livet er et liv på trods,

smerten hører til.

Ud af sorgen vokser lykken

og livet

i påskens evige fest.

De stærkeste rødder har træ'r i blæst.

4 Linedanser - vælge livet

hvilken er din vej?

Følge hjertet

uforfærdet.

Sige ja og nej.

Verden spørger tit hvordan

og alt for lidt hvorfor.

Der er så mange ting man kan

 - stå for det du tror!

Gid du aldrig mister modet

og lader

det onde uimodsagt.

Når viljen befries, - da falder magt.

5 Linedanser i det høje

dans vidunderligt!

For det næste

er det bedste:

Glæden ubestridt!

Tænk at få balancekunst

Så helt ufatteligt!

At modtage sin stang og snor

ganske kvit og frit.

Uanset om du nu tror det,

så ved jeg,

at lyset brænder for dig!

Og kigger du op, er der nok en vej.

Kollekt

Velsignelse

DDS 787 - Johannes Johansen, 1981, 1982

1 Du, som har tændt millioner af stjerner, tænd i vort mørke en tindrende tro. Du er vort lys, og du vogter og værner os, så vi sover i tryghed og ro.

2 Tak for den lysende dag, der er gået, gaven til os, dine hænder har rakt. Tilgiv os det, som vi ikke fik nået, tilgiv alt ondt, vi fik gjort eller sagt!

3 Tak for hver glæde, der fyldte vort hjerte, hver gang du gjorde vort liv til en fest. Hjælp os at bære hver byrde, hver smerte, du ved alene, hvad tjener os bedst.

4 Tak for de mennesker, som blev vor støtte, når vi fandt vejen besværlig at gå. Hjælp os i morgen at hjælpe forknytte, mød du os selv i de svage og små!

5 Du, som har tændt millioner af stjerner, mørket i verden vil du byde trods. Du er vor Far, den, der vogter og værner, lys i det mørke, som kommer fra os.

Konfirmanderne stiller op til fotos

Udgangsbøn

Postludium - March fra Scipione - G. F. Händel

Gæstemusiker Linea Mehlsen på Waldhorn

Udgang af konfirmanderne og præst - Alle bedes rejse sig

STORT TILLYKKE TIL ALLE KONFIRMANDERNE FRA ALLE OS I SKT. NIKOLAI SOGN