Logo of church
Event image

Sogneaften med Carolyne Kaddu Rasmussen er udsolgt

Torsdag 21. marts 2024, kl. 19:30

50 kr.

I kender måske ikke navnet, men de, der har set Melvin Kakoozas TV-show ”Helt sort”, kender hende som Melvins mor, der med charme og humor snakker med sønnen om hans oplevelser.  

Carolyne er født i Uganda i 1970, men opvokset i Kenya. Hun blev gift med en politiker, der måtte flygte ud af landet. Mandens bror, der skulle hjælpe Carolyne, blev slået ihjel – og Carolyne, som var højgravid, undslap med nød og næppe. Efter et år lykkedes det hende at blive genforenet med sin mand, som var flygtet til Danmark. Lykken blev dog kort, da hendes mand var knækket af både flugten og mødet med en ny kultur. Ægteskabet endte med en skilsmisse. Og nu stod Carolyne alene tilbage med fire børn i et nyt land med et nyt sprog og en ny kultur. I dag har Carolyne fem børn og er gift med en dansk mand. Hun er uddannet sygeplejerske med en cand.cur. i sygeplejevidenskab. Efterfølgende har hun taget flere kandidatuddannelser i blandt andet teologi, lederskab og pastoral omsorg.

I bogen ”Hovedet i himlen og fødderne på jorden” og i dette foredrag beretter Carolyne ærligt om sit liv og de slag, der flere gange har ramt hende, vendt alt på hovedet for hende og har været ved at sende hende i gulvet. Hun fortæller om baggrunden for hendes livsglæde og positivitet, på trods af udfordringer og sorger.

Det koster 50 kr. at overvære foredraget inkl. kaffe og kage.  For at kunne disponere indkøbet til forplejningen er der tilmelding.

Du vil måske også kunne lide...