Logo of church
Event image

Koncert: Operaperler & Nytårsbobler

Søndag 7. januar 2024, kl. 14:00 - 15:00

Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene

/// GRATIS ENTRÉ /// DØRENE ÅBNER KL. 13:30 ///

Vi byder velkommen til årets nytårskoncert med sopran Johanna Nylund & baryton Richard Låås! Sammen vil de forkæle os med en perlerække af skønne hits fra operaens verden - både charmerende duetter og smukke solo-arier. Kirkens organist, Johannes Stenberg Brooks, vil akkompagnere dem fra flygelet.

Efter koncerten ønsker vi hinanden godt nytår over et glas bobler.



Johanna Nylund (f.1992) er en finsk sopran, der debuterede fra solistklassen på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 2022. Hun har bl.a. været solist med Aarhus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester og DKDM Symfoniorkester. 

Nylund var en af modtagerne af Léonie Sonning talentpris i 2022, modtog Barbo Salén Stipendium i Stockholm i 2022 og vandt 3. pris ved Copenhagen Lied Duo Competition 2019 sammen med pianisten Johannes Stenberg Brooks. 

Nylund sang partiet som Pamina i Mozarts Tryllefløjten og Donna Anna i Mozarts Don Giovanni i den Finske Nationalopera, samt Nella i Puccinis Gianni Schicchi ved Copenhagen Opera Festival og Clorinda i Rossinis Cenerentola i Opera Hedeland. Hun var også Artist-in-Residence i Rued Langgaard festivalen i 2023, hvor hun var solist med Esbjerg Ensemble og Sønderjyllands Symfoniorkester.

---

Richard Låås er en baryton fra Stockholm. Han spillede rollen “Skepsis” i den Reumertnominerede operaen “Den Sidste Olie” af Niels Rønsholdt i Copenhagen Opera Festival sommeren 2022.

Efter at Richard dimitterede fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i Februar 2022 har han medvirket i Det Kongelige Operakor i produktionerne Askepot, Carmen, Aida og Peter Grimes. Han assisterer også i DRKoncertKoret.

Man kan høre Richard i mange kirker rundt om i København hvor han har sunget værker såsom Faurés Requiem, Händels Messias, Bachs Juleoratorium, Romans Svenska Mässa, Förklädd Gud med mere.

Du vil måske også kunne lide...