FOR KØN TIL KUNST? DE GLEMTE KVINDELIGE KUNSTNERE
Foredrag ved dramatiker Lenemarie Olsen
En eftermiddag i Falken om to danske kvindelige kunstnere,- stortalentet Bertha Wegmann fra århundredeskiftet og den dekadente art deco 20'er stjerne Gerda Wegener, der begge forsvandt ud af kunsthistorien, selvom de havde tilkæmpet sig en succesfuld plads på den internationale kunstscene. Nu sælger deres værker igen! Og Wegmann og Wegener vinder både historien tilbage og publikums hjerter på ny. Men hvem var de? Og hvad var det for nogle billeder, kunstverdenen forsøgte at glemme? Og hvorfor? Med uafrystelige portrætter, der viser mere end vi tør se! Og med det flygtige lys som ramme, fortæller vi historien om kampen for at få lov til at udtrykke sig, kampen for kærligheden, og ikke mindst kampen for at få lov til at være en del af historien.