Logo of church
Event image
© Agnete Schlichtkrull for Radio4

Corpus - Aftener om kroppen

Torsdag 23. maj 2024, kl. 19:30

Johannes Døbers Kirke, Trekronergade 12, 2500 Valby

Forfatter Tine Høeg og sognepræst Pernille Vinge Karlsson i samtale om Den fertile krop

CORPUS – Aftener om kroppen. En samtale om den fertile krop 

Hvad har krop, kirke og kristendom med hinanden at gøre? Bibelen vrimler med tekster og fortællinger om kroppe: de magtfulde, de svage, de syge, de raske – kvinder, mænd og børn. Men hvad har kroppene i Bibelens tekst-corpus at gøre med vores kroppe og med os i dag?

Under forskellige overskrifter sætter vi fokus på kroppen. Vi taler om den og undersøger, hvilken indflydelse kristendommen og tolkningen af bibelske tekster har på vores nutidige blik på vores kroppe og vores forhold til dem.

Denne aften gæster forfatter og radiovært, Tine Høeg, os til en samtale om Den fertile krop. Med afsæt i romanen SULT (Gutkind, 2022) og hendes egne erfaringer med fertilitetsbehandling taler hun og sognepræst, Pernille Vinge Karlsson, om fertilitet og de om de tanker og følelser, der er forbundet med fertilitetsbehandling og om hvad det gør ved kroppen, forholdet til den og til andre.

Arrangementet varer fra kl. 19.30-21.00 og aftenen indledes med en samtale. Undervejs vil der være en kort pause, kirkebar med forfriskninger og derefter fælles samtale og mulighed for spørgsmål. Der er fri adgang og tilmelding er ikke nødvendig.

 

Alle er hjerteligt velkomne og vi glæder os til at se dig!

 

CORPUS – Aftener om kroppen, er et samarbejde mellem Timotheuskirken og Valby Søndre Sogn - Johannes Døbers kirke og Margrethekirken, Valby-Vanløse Provsti og holdet bag er:  

Sidsel, Kirketjener i Valby Søndre Sogn

Lars-Jakob, Kirketjener i Timotheuskirken

Bente, Kirke-kulturmedarbejder i Valby Søndre Sogn

Regitze, Kirke-kulturmedarbejder i Timotheuskirken

Pernille, Sognepræst i Valby Søndre Sogn og Timotheuskirken

Du vil måske også kunne lide...