Sogneeftermiddag - foredrag og fællesskab: "Mød Lisbeth Smedegaard og Bibelens kvinder"

Tirsdag 2. april 2024, kl. 14:00 - 15:30
Sct. Mariæ Sogn, Sct. Anna Gade 38, 3000 Helsingør
Lisbeth Smedegaard Andersen

Bibelen er skrevet af mænd, for mænd og om mænd, og kvindernes rolle er tilsyneladende først og fremmest at føre slægten videre. Men nærlæser man Bibelen ud fra kvindernes synspunkt, opdager man, at de er særdeles forskellige, og at mange af dem er selvstændige og handlekraftige personer. I et mandsdomineret samfund må de bruge andre midler end mændene for at få deres ønsker ført ud i livet, hvilket ofte afslører mændenes svagheder og giver indblik i nogle underliggende og upåagtede strukturer i Bibelens fortællinger.

Der vil under foredraget blive vist billeder af både ældre og nye kunstværker.

_____________________

Sogneeftermiddag er et nyt tiltag i Sct. Mariæ Kirke. Vi mødes om et foredrag eller oplæg, men vi mødes også om fællessang fra Højskolesangbogen, kaffe,te og kage og så mødes vi om fællesskabet med hinanden. Kom som du er, enhver er velkommen!

Sogneeftermiddage finder sted på udvalgte tirsdage fra 14.00-15:30. Arrangementet er gratis. 

Du vil måske også kunne lide...