Orgelkoncert med kirkens organist Line Reinvang
Program:
F. Mendelssohn: Præludium i G-dur. Opus 37
J.S. Bach: Præludium i Es-dur. Bwv 552
C. Franck: Choral nr.1 i E-dur
Omtale:
Eftermiddagens program starter med 2 store tyske mestre, og man kan næsten heller ikke sige J.S.Bach uden at sige Mendelssohn.
J.S. Bach er et af hovedhjørnestenene til vores kirkemusik. Han var en meget produktiv organist og komponist af sin tid. Han levede 1685-1750 og var en af barokkens store mestre og også et matematisk geni. Hans musik er kompakt og kompleks og altid en mægtig himmerigs mundfuld at lytte til. Efter J.S. Bachs død forsvandt han fra folks bevidsthed i over 100 år, indtil hans musik blev gravet frem igen af F. Mendelssohn, som opførte hans store Matthæuspassion 1829, hvilket ledte til, at J.S. Bachs musik igen blev brugt og opført igen (og har været benyttet lige siden). Mendelssohn var ikke kun en fantastisk komponist men også en stor musikformidler. Han levede 1809-1847, og blev således kun 38 år. I sin levetid nåede han at oprette Europas første musikkonservatorium i Leipzig, og fik på den måde sat en bølge i gang, hvor alle de andre store europæiske store byer efterhånden også fik deres egne musikkonservatorier.
Således starter koncerten med 2 vigtige tyske organister, komponister og musikformidlere.
Koncerten slutter med fransk romantik:
César Auguste Jean Guillaume Hubert Franck (født 10. december 1822 i Liège, død 8. november 1890 i Paris) var en belgisk-fransk komponist, organist, pianist og lærer i komposition. Han blev født i Belgien, men levede det meste af sit liv i Frankrig.
Først og fremmest er César Franck nok den væsentligste komponist af orgelmusik siden Johann Sebastian Bach; men derudover har han også skrevet væsentlig orkestermusik og kammermusik