Højskoleaften

Onsdag 18. september 2024, kl. 19:30 - 21:30
Vejlby Sognegård, Vejlby Centervej 25, 8240 Risskov

Forstå Israel-Palæstina-konflikten og dens betydning for Mellemøsten
Foredrag m. Anna Eckhoff, tidl. udsendt for NGO’er, EU og FN

Gennem egne oplevelser fra sit arbejde og ophold i Østjerusalem, Vestbredden og Gaza og besøg i Israel vil Anna Eckhoff beskrive, hvordan konflikten har påvirket de besatte palæstinensiske områder.

Bliv opdateret på de seneste begivenheder i konflikten, og hvorfor det er så svært at finde en løsning. Anna Eckhoff vil bl.a. fortælle om sine besøg hos toneangivende mellemøstlige institutioner i Washington D.C. i 2022 og 2024. Hør indtryk fra besøgene i tre palæstinensiske flygtningelejre i Libanon i slutningen af juli 2023. Under foredraget vil der blive vist uddrag fra Anna Eckhoffs interviews med politiske ledere af lejrene, kort før angrebet på Israel den 7. oktober 2023.

Foredraget vil gøre os klogere på situationen i de besatte palæstinensiske områder, og hvordan palæstinensiske flygtninge lever i dag i nabolandet Libanon.

Du vil måske også kunne lide...