Lugtesansen er en motorvej til en dybere forståelse af Gud
Lugtesansen er en overset sans både i samfundet og den lutherske kirke, mener sognepræst og forfatter Poul Joachim Stender, der har skrevet bogen Guds sved om Bibelens mange dufte.
I et parfumeri i Jerusalem mødte Stender den alvorlig syge kvinde Kentura. Hun havde været parfumeur og havde på et tidspunkt i sit liv lugtet Jesus. Mødet med kvinden fik Stender til at forstå, at vi moderne mennesker er blevet duft-analfabeter. Vi har glemt at bruge næsen. Vi ved ikke meget om parfumer. Det gælder også når vi læser de hellige skrifter. Stender vil føre os ind i biblens dufte gennem duftprøver – men også ved at fortælle om hvorfor de vise mænd kom med dufte til Jesusbarnet, hvorfor dufte i biblens univers er så vigtige og hvorfor vi ikke i dag vil bruge næsen til at huske Jesus med.