Sogneeftermiddag

Onsdag 6. marts 2024, kl. 14:30 - 16:30
Sognesalen, Kirkegade 24, 6700 Esbjerg

Musikfortælling: "Et lille lys i et stort mørke - Armenien og Karen Jeppe" Oplev historien om Karen Jeppe, der kæmpede for sine armenske venners liv under folkemordet og som bagefter reddede mere end 1800 armeniere ud af slaveri og tvangsægteskaber. En inspirerende fortælling om kulturmøder, skæbne og selvopofrelse. Kom med ind i forestillingens billedlige og musikalske univers og oplev Armeniernes Moder Theresa.

Armensk musik væves sammen med historiefortælling og teater i forestillingen handler om den danske heltinde Karen Jeppe, der i starten af 1900-tallet reddede mere end 1800 armeniere ud af slaveri og tvangsægteskaber, og som stadig hyldes langt fra Danmarks grænser. Det er en fortælling om kulturmøde, skæbne og selvopofrelse. En historie om at gå sin egen vej og om aldrig at give op. Musikken giver fortællingen en ekstra dimension og tager publikum med på en rejse gennem hele følelsesregisteret. Fra sorgfulde, kaldende toner til melodier, der stråler af håb. Lyden af sang, violin og harmonika blandes og veksler mellem smukke harmonier, langsomme improvisationer og armensk dansemusik. En armensk genopstandelseshymne med rødder tilbage til 400-året, klassisk violinsolo, armensk folkemusik og danske folkesange er alt sammen en del af forestillingen. Forestillingen sætter fokus på en dansk kvindehistorie. Den sætter fokus på det armenske folkemord, som var en inspirationskilde for Hitler og stadig er aktuelt i dag med fordrivelsen af armeniere fra Nagorno-Karabakh. Og den fremstiller det komplicerede samspil mellem armeniere, tyrkere, kurdere og arabere i Mellemøsten for 100 år siden og gennem Karen Jeppes (dokumenterede) åbenhed kommer vi ind under huden på nogle af vores egne fordomme - det er ikke let at vide hvem der viser sig at være en redningsmand i nødens stund.

”Hvordan skal der nogen sinde kunne blive fred og forståelse imellem folkeslagene, hvis vi behandler dem forskelligt?” Karen Jeppe

Du vil måske også kunne lide...