Sogneindsamling til Folkekirkens Nødhjælp

Søndag 10. marts 2024, kl. 10:00
Struer Kirke, Kirkegade 42B, 7600 Struer

I 2024 samler Folkekirkens Nødhjælp ind til mennesker, som rammes af katastrofer. Af krig, konflikter og klimaforandringerne, der får større og større konsekvenser.  

Det er efter cyklonen i Malawi, oversvømmelserne i Sydsudan eller angreb i Gaza og Ukraine. Det er lige dér, midt i katastrofen, at udsatte mennesker har brug for akut nødhjælp for at overleve.

Som indsamler går du en rute og det tager 2-3 timer. Du samler ca. 1.000 kr. ind, som går til mennesker ramt af katastrofer.

Tilmeld dig som indsamler ved at sende en mail til: struer.sogn@km.dk eller 9684 9200.

Vi mødes i Menighedshuset, Kirkegade 42 søndag den 10. marts kl. 10. Der er rundstykker og kaffe/te på kanden.

3 andre gode grunde til at blive indsamler

  • Du planter et træ. For hver indsamler, der melder sig, planter vi et træ i Malawi. Det er et af de lande, der er hårdest ramt af både sultkatastrofe og klimakrise.
  • Du får tid med dine nærmeste. Hvad med at samle ind sammen med en, du holder af? Det kunne f.eks. være din kæreste, dit barn, din mor eller måske den ven, du ser alt for sjældent?
  • Du ser din by fra nye vinkler. Du vælger selv, hvilken indsamlingsrute, du vil gå. Så hvad med at benytte anledningen til at komme ud og lære din by lidt bedre at kende?

Er du stadig ikke overbevist? Få 7 ekstra grunde til at melde dig som indsamler (se mere på www.noedhjaelp.dk).

Du vil måske også kunne lide...