Tirsdage fra 2. juli til og med 30. juli kl. 20.00 fra Marstal Kirkes tårn
Sommerklokkekoncerter
Fem tirsdage i skolernes sommerferie er der aftensang i Marstal Kirke kl. 19.30. I umiddelbar forlængelse heraf er der klokkekoncert fra kirkens tårn. De fleste spilles af kirkens klokkenist, men den 9. juli kommer Elizabeth Vitu fra Perpignan i Frankrig og spiller på klokkespillet. Koncertrækkens sidste koncert den 30. juli spilles af Marc van Bets fra Mechelen i Belgien. Begge klokkenister har spillet på klokkespillet tidligere, så nu er der mulighed for et genhør. Der er i skrivende stund ikke planlagt andre solister, men det kan vise sig hen ad vejen.
Marstal Sogns Aktivitetsudvalg byder på kaffe og te under koncerterne.