Billedkunsten har gennem historien været vigtig for fremstillingen af passionshistorien, Jesu lidelse, død og opstandelse. Den har gennem tiderne fortolket og genskrevet disse begivenheder med et varierende fokus. Den giver ofte et nyt interessant syn på passionshistorien, når den ikke kun er ren illustration til begivenhederne. Noget fremhæves i beretningerne om Jesu lidelse, død og opstandelse. Noget springes over. Noget tilføjes. Billedkunsten kan nogen gange formå at kaste nyt lys over det, der kan være svært at forstå, det mystiske. Alt dette skal vi se og samtale mere om til foredraget. Vel mødt!